Fremgangsmåde:
1 Kom risene i en gryde med dobbelt så meget kogende vand. Tilsæt ananas med saft og lad det koge under låg ved middel varme 12 min., eller til al væden er opsuget - rør rundt nogle gange undervejs.
2 Skær i mellemtiden løgene i terninger, skræl ingefæren og hak den fint og skær chilierne i tynde skiver.
3 Varm en stor tefalgryde op ved middel-høj varme og svits karryblade, karry og sennepsfrø 1 min.. Tilsæt løg, ingefær og chilier sammen med tamarindpasta og steg 5 min. - rør rundt nogle gange undervejs og tilsæt evt. ekstra vand, hvis det virker for tørt og er ved at brænde på.
4 Hak tomaterne groft og kom dem i sammen med kokosmælk, minimajs og rejer - rør rundt og bring det i kog. Læg låg på gryden og lad det simre 8-10 min., eller til rejerne er møre.
Server ananasris til retten og pynt hver portion med en skefuld yoghurt.
Hans Andersen 2018
|
Ingredienser:
-
450 g basmatiris
-
1 dåse (430 g) ananasstykker i egen saft
-
2 rødløg
-
4 cm frisk ingefær
-
1-2 friske røde eller gule chilier
-
1 lille håndfuld karryblade
-
1 stor tsk karry
-
2 store tsk sorte sennepsfrø/sennep
-
2 store tsk tamarindpasta
-
500 g tomater
-
1 dåse (400 g) light kokosmælk
-
175 g minimajs
-
700 g store frosne, pillede rejer
-
6 spsk yoghurt naturel
|