Fremgangsmåde:
1. Steg bacon på panden. Det skal ikke være helt stegt færdigt.
2. Hak løget fint, og skær peberfrugterne i tern. Tag bacon op, og læg det på fedtsugende papir. Kom løg og peberfrugter på panden, og svits det i baconfedtet ved middel varme, til løgene begynder at blive gennemsigtige.
3. Klargør svinemørbrad. Skær hver mørbrad i ca. 3 cm. tykke bøffer. Pres bøfferne lidt fladere med håndfladen, og krydr godt med salt og peber.
4. Læg de svitsede løg og peberfrugter op i et ildfast fad, og stil til side.
5. Brun bøfferne godt på begge sider. Gør det af to omgange, sa der ikke er for mange bøffer på panden ad gangen. Kom bøfferne ovenpå løg og peberfrugter i det ildfaste fad.
6. Kog panden af med madlavningsfløden i to minutter, og kom hønsebouillon¬terning, timian, paprika og tomatpure' i. Lad det simre i fem minutter, og hæld det over bøfferne i det ildfaste fad. Læg baconskiverne ovenpå, og kom fadet i ovnen ved 200 gr. i ca. 20 minutter, indtil bøfferne er gennemstegte.
TILBEHØR: Ris, kartoffelmos og evt. et stk. brød til.
Hans Andersen 2018
|
Ingredienser:
-
1 pk. bacon i skiver
-
1 stort løg
-
1 rød peberfrugt
-
1 gul peberfrugt
-
2 svinemørbrader
-
Salt og peber
-
10 gr. smør
-
1/2 ltr. madlavningsfløde (18%)
-
1/2 hønsebouillonterning
-
1 tsk. timian
-
3,5 tsk. tomatpure (lille dåse)
-
2 tsk. paprika
-
Evt. persille til drys
-
Ris
|