www.sb3.dk
- Sidste nyt
- Billeder fra mit første år
- Dagbog fra Irak/ Afghanistan
- Dagbog Kosovo 2008
- Opskrifter
- Frederikshavn Madforening
  Pizza med oksekød
Antal personer: 4

Pizza med oksekød

Tilberedningstid: 60 min.
Oprettet: 20-07-2007
 
 
Fremgangsmåde:

BUNDEN:
Rør gæren ud med lunkent vand.

Bland mel og salt. Smuldr smørret i melet.
Tilsæt gær og æg, hold de sidste 2 æg tilbage, da det er forskelligt, hvor meget æg melet absorberer.

Ælt dejen sammen og stil den til hævning et lunt sted ca. 20 min. Ælt dejen igennem og rul ud til en stor bradepande størrelse. Kom fyld i.

Dette er en opskrift på en dansk pizza. I den originale italienske anvendes naturligvis olie.

FYLD:
Svits løget gyldent i smør med hvidløg.
Tilsæt kødet og lad det brune. Smag til med tomatpure og krydderier.

Afkøl blandingen og bred den ud på pizzabunden, herover fordeles tomatskiver, og det hele dækkes med ost i skiver.

Sæt pizzaen på midterste rille i ovnen og bag den ved 200 grader ca. 25 min., til osten er smeltet og pizzaen er lysebrun i kanten.

Server pizzaen meget varm.

Tips: Pizzabunden kan evt. forbages ca. 10 min., og derefter afkøles og nedfryses, og så senere laves færdig med fyld og osteskiver, men man kan også fylde pizzaen med kød og ost, som ovenfor angivet, og evt. fryse den til senere brug.
Bagetiden for en dybfrossen pizza med fyld er ca. 45 min. ved 200 grader.

Ingredienser:
  • BUNDEN:
  • 30 g. Gær
  • 2 spsk. lunkent vand
  • 500 g. Mel (ca. 9 dl.)
  • 1 tsk. Groft salt
  • 200 g. Smør
  • 4-6 Æg
  • FYLD:
  • 2 stk. Hakket Løg
  • 4 fed Knust hvidløg
  • 100 g. Smør
  • 800 g. Hakket oksekød
  • 3 dl. Tomatpure
  • 2 tsk. Groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 2 tsk. Timian eller oregano
  • 8 Tomater
  • ca. 600 g. mild ost, f.eks Danbo, eller Havarti.