Fremgangsmåde:
Farsen:
Brødet smuldres og sættes i blød i bouillon i en røreskål.
Når væden er opsuget, blandes det med hakket kød, hvidløg, krydderier, og evt. kvarte oliven.
Smages til med salt og peber.
Kalkunen:
Er den frossen, må den tøes langsomt op. Rens den for fjerrester. Skær så meget af halsskindet, at det lige kan nå at blive fæstnet på ryggen.
Tag indmadsposen ud. Skær vingespidserne af. Kog evt. en bouillon til sovs af vingespidser, hals, kro, hjerte og porregrønt, lidt selleriknold, gulerod og evt. persillestilke.
Gnid kalkunen ind og udvendigt med salt og peber.
Fyld den med farsen og husk hullet ved halsskindet. Luk med kødnåle eller sy med bomuldsgarn.
Lav en foliepose af 2-3 baner sølvpapir på ca. 1 meter.
Folien lægges oven på hinanden med den blanke side indad. Fold nu den ene kant et par gange. Bred folien ud til bredt stykke med den matte side opad.
Læg kalkunen midt på folien. Læg smørklatter på bryst og lår. Pak kalkunen fuldstændig ind, der må ikke være lufthuller. Læg pakken på en rist over en tør bradepande.
Sæt den i forvarmet ovn, 160 grader i 7 timer. Kalkunen bliver ikke tør eller branket hvis den får mere tid. Den bliver alllerhøjst lidt mere mør.
Tag kalkunen ud, pak op forsigtig, så stegeskyen kan samles og hældes i den siede bouillon eller bruges til sovs.
Syntes man at stegen skal være lidt mere brun, sættes ovnen på 250 grader og kalkunen får 15-20 min. på risten over bradepanden.
Derefter skal den hvile mindst 20 min. inden den skæres for.
Der beregnes ca. 350 g. kød pr. person.
Tilbehøret er hvide/brune/franske kartofler, ribsgele mm.
God Juuuuul
|
Ingredienser:
-
1 stk. Kalkun ca. 5 kg.
-
-
Kødfyld:
-
3 skiver franskbrød.
-
1 dl. Hønsebouillon
-
400 g. Hakket flæske-kalvekød eller flæske-oksekød.
-
1 fed Hvidløg
-
2 tsk. blandet krydderier feks. oregano-salvie-rosmarin.
-
evt. 12-15 grønne flyldte oliven
-
salt og peber
|