www.sb3.dk
- Sidste nyt
- Billeder fra mit første år
- Dagbog fra Irak/ Afghanistan
- Dagbog Kosovo 2008
- Opskrifter
- Frederikshavn Madforening
  Kylling pépitoria
Antal personer: 4

Kylling pépitoria

Tilberedningstid: 80 min.
Oprettet: 30-12-2010
 
 
Fremgangsmåde:

Kylling:
1. Varm olie op i en gryde og steg de hele fed hvidløg og mandlerne til de begynder at blive let gyldne.

2. Udblød brødet i eddiken.

3. Tag hvidløg og mandler op af gryden, men lad olien blive tilbage.

4. Brun kyllingestykkerne pænt på alle sider.

5. Det udblødte brød, mandler og hvidløg kommes i blenderen. Tilsæt hønsebouillon og blend til massen er jævn.

6. Hæld hele massen i gryden med kyllingestykkerne og dæmp varmen.

7. Kom laurbærblade ved og lad det hele simre under låg i ca. 30 minutter. Imens laves citronmayonnaisen.

8. Når kyllingen er mør tages stykkerne op og holdes varme.

9. Pisk 4-5 store skefulde af mayonnaisen ind i sovsen og lad den varme forsigtigt op. Den må endelig ikke KOGE, for så vil den skille.

10. Hæld sovsen over kyllingestykkerne og server evt. med kogte kartofler og grøn salat.

Citronmayonnaise:
1. Æggeblommer, sennep, eddike og citronsaft piskes grundigt sammen.

2. Olien tilsættes lidt efter lidt under kraftig piskning.

3. Smag til med salt, peber og fintreven citronskal. Citronolie kan evt. erstattes med lidt af olien.

Hans Andersen 2010

Ingredienser:
  • 1 stor Kylling delt i 8-10 stk.
  • 3 spsk. Olivenolie
  • 1 håndfuld smuttede mandler
  • Fed fra et helt hvidløg
  • 2-3 dl. god Hønsebouillon
  • 2-3 laurbærblade
  • 70-80 g. Hvidt brød
  • ca. 1 dl. Lys vineddike
  • Mayonnaise
  • 4 Æggeblommer
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. sherryvinaigre el. lign.
  • Salt og peber
  • Ca. 2 dl. olie
  • Saft og skal af ½ citron