Fremgangsmåde:
1. Kom et skvæt olivenolie i en gryde.
2. Når olien er hed, kommes pølserne i og brunes på alle sider. Når pølserne er gyldenbrune, tages de op og lægges til side.
3. Afhængig af pølserne er der en del afsmeltet fedt i gryden. Der skal bruges ca. 4 spsk fedtstof, så hvis der er mere, hældes det forsigtigt fra. Er der for lidt, tilsættes mere olivenolie.
4. Svits løg, peberfrugter og bladselleri over middelvarme under jævnlig omrøring i 10-12 minutter, indtil de bliver bløde.
5. Rør hvidløg, chili, timian og krydderier i og svits det med et minut eller to.
6. Rør mel og eddike i og lad det koge med et minut eller to.
7. Tilsæt brunede pølser, hønsefond og dåsetomater, som moses let med grydeskeen.
8. Smag til med salt og peber og lad pølsegryden snurre i et kvarters tid, til den er kogt lidt ind.
9. Drys retten med snittet forårsløg, hakket persille og hakkede bladselleriblade og server med kartoffelmos.
Hans Andersen 2011
|
Ingredienser:
-
Olivenolie
-
2-3 Gode pølser pr. person
-
3 Peberfrugter, rød, grøn og gul udkernet og grofthakket
-
2 stængler bladselleri, grofthakket. (gem bladene)
-
1 løg, pillet og grofthakket
-
4 fed hvidløg, pillede og hakkede
-
1-2 friske, røde chilier, udkernede og finthakkede
-
Nippede blade af 10 stilke frisk timian
-
1 stor tsk. paprika
-
1 stor tsk. cayennepeber
-
2-3 store spsk. Hvedemel
-
1 spsk hvidvins- eller æbleeddike
-
7½ dl hønsefond el. bouillon
-
1 ds (400g) Flåede hakkede tomater
-
Salt og friskkværnet peber
-
1 lille bundt grofthakket kruspersille
-
3 fintsnittede forårsløg
-
Kartofler
|