www.sb3.dk
- Sidste nyt
- Billeder fra mit første år
- Dagbog fra Irak/ Afghanistan
- Dagbog Kosovo 2008
- Opskrifter
- Frederikshavn Madforening
  Creme Brulé
Antal personer: 0

Tilberedningstid: 0 min.
Oprettet: 26-05-2005
 
 
Fremgangsmåde:

Denne klassiske franske dessert består af en vanillecreme med et lag karamelliseret sukker ovenpå.

Skrab kornene ud af vanillestængerne og bland det med sukker og æggeblommer.

Rør det langsomt og stille sammen med et piskeris, til det bliver hvidt.

Det skal ikke skumme, derfor bruges ikke elpisker.

Rør mælken og til sidst fløden i. Lad cremen hvile 1 time, der må ikke røres!

Fjern det skum der ligger på overfladen (ellers kommer der små bobler i cremen!) Fordel cremen i lave skåle (1 1/2-2cm) så cremelaget ikke bliver for højt, og bag cremen i ovnen ved ca. 90 grader til den er næsten stiv.

Mærk med en finger, cremen skal "skælve" og stadig virke næsten flydende i midten.

Brug ikke varmluft, det giver skorpe. Køl helt af.

Drys et tyndt lag sukker over og stil under grill, til det smelter/karameliserer.

Det er vigtigt, men vanskeligt, at det tynde sukkerlag bliver til helt sprød karamel uden at cremen bliver varm.

Til dette brug anvendes normalt en lille gasbrænder. Desserten serveres med lidt frugt til.

Ingredienser:
  • 7 Stk Æggeblommer
  • 140 Gram Sukker
  • 2 Stk Vanillestænger
  • 2 1/2 Deciliter Sødmælk
  • 7 Deciliter Piskefløde
  • Lyst, fint rørsukker