Hej derhjemme

Ugens motto:

Det er ren luksus.

Dage til 1 leave:

Dage tilbage i Kosovo:

30-35 grader.

Ja så er jeg på banen igen med endnu en ugebog. Jeg var i tvivl om jeg ville skrive under denne mission, men et par smsér fra mine niecer bragte mig tilbage på sporet igen. Jeg satser på at kunne opdatere denne bog ugentlig, men går jeg helt kold i projektet så laver jeg det om til hver 14 dag´s bog.
Jeg vil gerne have styr på, hvem der læser disse breve, så lad venligst være med at sende dem videre til andre uden min tilladelse.

Rejsen herned forløb totalt uden problemer. Jeg sagde farvel til familien i Aalborg lufthavn kl. 0820 Onsdag d. 6/8-08, fløj til København – Wien – og landede i Pristina Lufthavn kl. 1600. Her blev vi modtaget af en varm bus som kørte os til COR (Camp Olaf Rye) i Mitrovica. Her landede vi kl. 1710, hvor vi fik en orientering om hvad vi skulle gøre i tilfælde af angreb på lejren og hvis der udbrød brand. Mit indtryk er at (man) går mere op i brandbekæmpelse end nærkampsbekæmpelse.

Jeg har været så heldig at få et eneværelse denne gang. Tage som jeg skal afløse har boet i containeren sammen med en kollega. De er begge rykket ud for at jeg kan flytte ind med det samme. En herlig gestus som jeg ikke har prøvet før, normalt må ”de nye” vente til de gamle rejser hjem inden værelset overtages. Min 20 fods container er udstyret med en seng, 2 stålskabe, et spejl, 2 små borde, en reol, en aircondition, en radiator, en knagerække og vigtigst et fjernsyn samt dvd afspiller. Begge maskiner er gået i arv så mange gange at de nu er gratis for mig, herligt. Kanaloversigten er pt:
DR 1
DR 2
TV 2
Eurosport tysk
DSF
RTL
3 videokanaler som viser den samme film kontinuerligt i 24 timer.
En ukendt
MTV
En tysk musikkanal
Endnu en ukendt

Det er ren luksus.

De første dage hernede har stået i overdragelsens tegn. Tage har lavet en god plan og jeg syntes selv at jeg bliver sat godt ind i de procedurer som Hold 18 har anvendt. Det er første gang jeg skal arbejde med Lagerbeholdningsdelen af SAP i praksis så jeg lytter rigtigt godt efter. Lageret jeg skal bestyre det næste halve år, består af ca. 200.000 enkeltstumper fordelt på 10.000 forskellige materialer. Værdien er ca. 13 mill.

I denne uge har der været 2 strømudfald, så noget tyder på at det igen er noget jeg skal vænne mig til. Det skal også lige nævnes at soldaterne hernede er storforbruger af strøm. Computere står tændt hele døgnet, airconditions kører på værelserne i dagtimerne med vinduerne åbne osv. I mine øjne strømsvineri.

Under overdragelsen skal også de pligter som Reparationsdelingen (som jeg er med i) overdrages. En af dem er hente og bringe, vores bosniske mekanikere ved den serbiske grænse. Vi kan hente dem ved 2 grænseovergange og jeg skulle have forvist den ene. Så Tage og jeg måtte bruge søndagen på at kører en tur til grænsen. Grænse handlen, hvor jeg normalt fylder op med tyske øl foregik denne gang i Pristina på vej hjem fra grænsen. Soldater butikkerne ligger i et område som kaldes Main og her kan købes pirat varer uden lige. DVD film: 15 kr.
Windows Vista programmet: 15 kr.
Musik cd: 8 kr.

Et enkelt restaurant besøg har der også været plads til. 6 forsyningsekspedienter, (de gamle: Tage, Jesper, Jan, Per) (de nye: Henning (ikke Karl Herman) og jeg) var ude på en af de ”godkendte” restauranter som vi kan søge om tilladelse til at besøge. Vi havde ikke kun fået tilladelse, men også en alkohol bevilling, så vi måtte drikke 2 genstande. Sådan et besøg foregår med medbragt udrustning samt våben. Det vigtigste: MADEN smagte super og den var billig. Jeg fik 2 hovedretter, man skal jo morer sig. Først en Carembert og derefter noget Kalve medaljon.

Vi har også fået sagt farvel til det gamle hold 18. Det foregår ved at alle som er til stede i lejren stiller op ved hovedvagten til lejren. Div. Biler, Kraner, Trucks, Vandvogne mm. Bliver linet op langs vejen. Musikken spiller ”leaving on a jetplane”, når så bussen med de gamle kører forbi, så bliver der tudet i hornene, vinket og råbt, gasset op så hele lejren ikke er i tvivl om at der sker noget specielt.

Sådan bliver der med promt og pragt sagt farvel til Hold 18

Hold 19 som jeg jo er en del af, har allerede fået et nyt navn. Det tog ca. 3 dage for det gamle hold, så var vi døbt om til Hold Nitten 

Hej derhjemme

Ugens motto:

Dage til 1 leave:

Dage tilbage i Kosovo:

Så er det blevet søndag igen og det er tid til lidt nyheder hernede fra.

Den sidste uges tid er gået med arbejde, arbejde og arbejde. Der er jo kommet nye folk på alle køretøjerne hernede og de opdager alle de småfejl som de ”gamle” havde lært at leve med eller mente skulle blive et Hold 19 problem. Om alle omstændigheder så har vi haft masser af ekspeditioner. Det har så heller ikke hjulpet at vi har manglet en mand, da Mads som vores udpakker/altmuligmand hedder først kom i fredags.

Så er de "gamle" FEKSERE klar med pennen.

Vores Delingsfører Lasse har besluttet at vi skal dyrke idræt 3 gange om ugen (hvis tiden tillader det). Vi har jo egen gymnastiksal, motionsrum, volleyballbane, spinningscykler mm. Her på lagret har vi et bordtennisbord som hurtigt kan findes frem, så der er muligheder nok. Løberuterne er åbnet udenfor lejren, men vil man hellere løbe i lejren er der 1400 meter rundt langs hegnet, i daglig tale kaldet volden. Lasse har lavet en 500 turs klub til stræberne. Jeg har IKKE meldt mig ind. Jeg har faktisk ikke haft fornøjelsen af alle de tortur muligheder endnu, men jeg satser på at skulle til at spille lidt badminton, bordtennis eller ro lidt i romaskinen.

En af ugens begivenheder er at messerne er kommet op at stå, der er blevet valgt bestyrelse til allemandsmessen Gimle og befalingsmandsmessen Ibar bar. Henning som min ene forsyningsekspedient  hedder er blevet formand for Gimle så han må kunne skaffe nogle billige øl. Vi har tilladelse til at drikke 2 øl om dagen og spiritus kan klogeligt nok ikke købes.

En af mine opgaver i sidste uge var at skrive indslaget til HOK telefonavis. Vi skal her i Reparationsdelingen skiftes til at skrive hver lørdag og indslaget kan så høres om søndagen.

Jeg kan kontaktes således:
Mail: birger@NOSPAMsb3.dk (fjern "NOSPAM") (læses et par gange om ugen)
Sms: 22515277 (forvent ikke at jeg svare med det samme, men jeg kan ringe)
Post:
SSG B. Kjærulff
STKMP/DANBN/DANCON
FELTPOST 555

Hej derhjemme

Ugens motto:

Hvis farten dræber så lever SAP for evigt.

Dage til 1 leave:

Dage tilbage i Kosovo:

25-30 grader.

Allerførst lige en forklaring til ugens motto. Vores pc udstyr hernede er et kapitel for sig: Henning overtog et tastatur hvor det ene ben var knækket af, han fik det byttet til et andet (læs brugt). Da han fik det installeret viste det sig, at også det tastatur havde et knækket ben. På det tredje brugte tastatur han prøvede virkede mellemrumstasten ikke. Han kører nu på det fjerde og har indtil nu ikke fundet nogen fejl. Jeg selv har byttet mus, fra en næsten ny trådløs Logitech til en ældre sag med ledning. Grunden var at musemarkøren hoppede hen over skærmen i stedet for at kører i en linje. Jeg brugte for mange kræfter i håndleddet i forsøget på at få markøren til at kører der hvor jeg ville hen på skærmen og det ville med tiden give en musearm.

SAP som er vores edb lagerstyringsprogram, kører nogenlunde. Om formiddagen er der ingen problemer, men lige så snart vi har fået fyldt vores maver til middag, så er det som om at vores pcér er gået til siesta (som vi ikke har noget af). Pcérne bliver langsommere og langsommere eftermiddagen igennem, med andre ord trælse at arbejde med. Vi er 4 mand i min gruppe. Mig som chefen, Henning som min næstkommanderende, John som nr. 3 (han er på 3 mdr. mission, dvs han bliver skiftet ud med Johnny om 2 mdr.), og sidste mand er vores altmuligmand Mads (hans Logitech virkede heller ikke).

Printeren er lige til at smide ud, nogle gange så snyder den os for et stykke papir, og andre gange så opdager den selv at noget er galt og så starter den printjobbet forfra. Det vil sige at vi risikerer i nogle tilfælde at udlevere for lidt til vores kunder fordi der mangler et stykke papir og andre gange kan vi udlevere dobbelt, fordi printere har skrevet halvdelen af printjobbet ud 2 gange. HERLIGT ARBEJDSREDSKAB, konklusionen er at vi undlader at bruge printeren mere en højst nødvendigt og skal vi endelig bruge den så er det med kontrol af udskriften til følge, som jo tager noget tid.

Sidste EDB oplysning er lidt mere munter, jeg håber på at vi får internet på kontoret. På sigt vil jeg gerne have 4 internet pc stillet op så vi har en hver, men til at starte med må vi nøjes med en til deling. Kabelet er trukket, pcén er klar så nu mangler vi, ja hvad tror i, mus, tastatur og en skærm.

Det sidste brok i denne omgang er at vores TV-2 har været væk hele ugen og er først lige kommet op at kører igen. Signalet forsvandt lige før jeg skulle til at se Formel 1 sidste søndag, så der var ved at opstå krise. Heldigvis viser RTL også Formel 1, så jeg fik set starten og slutningen. Midt i løbet skulle jeg sandelig arbejde.

Ugens motion er: 4 km. Roning og en 8 km. Gåtur rundt om lejren. Vi var 5 mand ude og gå, og det var dejligt at komme ud af lejren, mens vi gik var der tordenvejr hele vejen rundt om os i bjergende. Vi følte os noget forfulgt men vi slap for regnvejret.

Tordenvejr og regnvejr har vi haft ikke mindre en 2 dage i denne uge. Ellers er det blevet køligt om morgenen og aftenen. Der er nogle der har fundet de lange bukser frem. Det er mørkt hernede allerede ved kl. 1945 tiden.

Så har der også været roskildesyge i lejren, ca. 6 mand har været indlagt. Det er noget som alle lejre bliver ramt af på et eller andet tidspunkt. Jeg håber bare smitten har lagt sig så jeg ikke også bliver nedlagt.

Så har vi også haft ryste sammen idrætsdag, jeg kunne, grundet arbejdet ikke deltage, men grillmiddagen som blev afholdt bagefter nåede jeg da. Desværre uden øl, da arbejdet bestod i vagttjeneste.

Hernede er et smil på læben guld vær, så når i nu modtager mails med sjove billeder, powerpoint shows, vitser mm. Så videresend dem venligst til mig. Jeg kan altid bruge lidt at grine af.

Dette var ordene for denne gang. Kan i have det godt derhjemme.

Birger

Hej derhjemme

Ugens motto:

Det er ren Mr. Monk.

Dage til 1 leave:

Dage tilbage i Kosovo:

28-35 grader.

Danskvanden er sat på køl og det er søndag, så jeg er klar til at nyhedsopdatere.
En af sjoveste oplevelser i denne uge var, da chefen var i erhvervspraktik som Mekaniker. Han har sagt at han vil i praktik i alle delingerne for at se hvordan vores dagligdag er, og hvad vi egentlig går og laver. Han bruger en dag hvert sted og startede altså i Rep.delingen. Han startede med at få en kedeldragt, sikkerhedsbriller og støvler på, så var han klar til olieskift, udlevering af reservedele mm. Han skulle selvfølgelig også prøve at bruge vores el-stabler, hvilket for ham var en større udfordring end han havde regnet med.

Mens vi er ved truck kørsel så har Mads også haft et lille uheld. De unge mennesker har det jo med at kører lidt for stærkt også med truck. Så da Mads var ude at kører for FØRSTE gang slog han hovedet op i loftet af trucken. En kombination af for højt fart, en høj mand og ujævne veje gjorde udslaget. Henning var ikke sen til at udlevere en sikkerhedshjelm til Mads så han nu kan passe bedre på sig selv.

Mens jeg sidder her og skriver er Windows Media Playeren ved at indeksere alle mine mp3 filer. Jeg fik en samling på små 200 GB, dvs. ca. 40000 sange kopieret fra Tage, så nu har jeg da musik nok til et stykke tid.

Det er lykkedes mig at få en internet pc sat op på kontoret, og det vil alt andet lige gøre vores hverdag noget lettere, både arbejdsmæssigt samt fritidsmæssigt. Det sjove er at pcén blev leveret med splinternyt tastatur, mus og skærm. Jeg var ikke sen til at inddrage musen så jeg kunne få en ordentlig en på min arbejdsstation. Men igen måtte jeg erkende at mus og mig ikke passer sammen i Kosovo. På denne helt nye mus virkede venstre musetast ikke. Jeg ringede til vores IT folk og bad dem om at medbringe en ny, når de skulle besøge os senere på dagen. Den han kom med virkede slet ikke af en eller anden grund han ikke kunne forklarer. Så vi måtte op på 3 helt nye mus inden vi fandt en der virkede. Men nu kører internet på kontoret og det er bare fedt.

Idrætten i denne uge er blevet til 2 gåture, en på 13 km. (altså vable distance) og en på 8 km. Angående vablerne er jeg sluppet nådigt, men ikke alle har været så heldige. På den lange tur var vi 7 mand af sted og da vi gik forbi lejren for at fortsætte ud på den sidste sløjfe så udgik en enkelt mand. Han er ikke klar til at gå igen foreløbig. På den korte tur var vi kun 4 mand ude at gå, det var til gengæld den varmeste tur jeg har gået hernede. Når man går i 35 grader i stegende sol, så er det varmt for fusserne.  

Vejret er uforandret, vi har stadig masser af sol, men også det ugentlige tordenvejr. Denne gang fik vi også en ordentlig skylle samtidig. Jeg sad desværre i Gimle og fik mig en øl da uvejret brød ud, og jeg kunne jo ikke gå ”hjem” i det møjvejr. Så jeg måtte drikke en enkelt mere inden jeg kunne daffe hjemad.

Nu står den på formel 1, så jeg vil slutte for denne gang. De kører jo i Belgien og det vækker nogle minder for det var jo der jeg var nede og se Magnussen kører stærkt.

Ps. Den er lige blevet færdig med at indeksere. 2291 timers musik blev det til.

Birger
 

Hej derhjemme

Ugens motto:

Den bil er ugens boomerang.

Dage til 1 leave:

Dage tilbage i Kosovo:

15-33 grader.

Så er Formel 1 slut og jeg har brugt søndagen på at kreere denne hjemmeside, jeg håber i bare nogenlunde kan lide den. Jeg havde ellers droppet at ville lave en hjemmeside hernedefra, men sidste uges kaos med at få sendt en fil hjem til jer, satte mig på andre tanker.

Jeg har også forsøgt at sende et par billeder hjem til jer, men jeg fik et autosvar retur som sagde at jeg havde fyldt jeres mailbokse og det går jo ikke.

Det er dog ikke så nemt at opdatere en hjemmeside hernedefra som man skulle tro. Vores IT folk har lukket for den åbenlyse mulighed så jeg har måttet finde et ormehul igennem diverse sikkerhedssystemer. En lille hacker er man jo, hehe.

Tidsmæssigt så har jeg (og min familie derhjemme) nu overstået 20 % af missionen. Dette er noget man har fuldstændigt styr på hernede. Der findes flere computer programmer hernede som kan fortælle mig, hvor mange sekunder jeg har igen. Jeg har valgt denne letpåklædte dame som min ”fortæller”. Det skal dog siges at Mette derhjemme også har styr på dagene på hendes klippekalender.

Ramadanen har også gjort sit indtog hernede, selvfølge mest ude i befolkningen, men også blandt vores ansatte. Den anden dag til aftensmad skulle vi have ”Happy Ramadan” til dessert. Vi havde dog regnet den ud, så der var ingen skuffelse at spore da vi opdagede at bordet var tomt, men de har nok moret sig kosteligt ude i køkkenent.

Idrætten hernede er nu gået ned til 2 gange om ugen, nemlig tirsdag og lørdag. Specielt vores motormekanikere er hårdt spændt for for tiden (eller også er de gode til at lyde som om). Min motion i denne uge er blevet til ingenting. Jeg har måtte nøjes med at taste på tastaturet.

En af de trælse opgaver i denne uge, var at vi skulle tælle vores containere op, og nedskrive hvilke serienr. de har. Det var dog en umulig opgave da vores containere er placeret så tæt på hinanden så man ikke kan læse serienummeret. Løsningen blev at vi aflæste dem vi kunne og fandt nogle optegnelser fra tidligere hold (som sikkert har fået samme opgave). Det samlede antal containere med reservedele er 39, så langt kom vi da.

Jeg har i ugens løb også haft en KIH Vagt. Det var samme dag som vi skulle have taget et billede af hele Stabskompagniet. Vi morede os i Reparationsdelingen over, at alle de andre enheder måtte tage et køretøj med til opstillingen, mens vi ikke havde fået lov.
 

Vi har også haft syn af vores køretøjer i denne uge, deraf ugens motto. Det er lidt sjovt at være Fekser, når Mekanikerne fræser rundt for at gøre en synsmand tilfreds.

I ugens løb er vores næstkommanderende blevet far, så han er taget hjem til DK på barsel og leave. Jeg er ikke i tvivl om at han får en lang periode hernede, hvor hans tanker og gøremål burde være derhjemme. Jeg tvivler på at hans kone, har haft medbestemmelse på den beslutning.

Vi har også allerede skulle tilkendegive vores planer angående Rest and Rekreation (En slags fridage uden for Kosovo). Vi kunne vælge mellem: Grækenland, sol/drukferie her i september eller kultur/drukferie i Sofia, Bulgarien i november. Den sidst mulighed er Borovets i Bulgarien til Januar. Borovets er et skisportssted og turende ligger i den periode hvor jeg ikke gider være hernede længere, så den valgte jeg.

Jeg har også fået MIT FØRSTE BREV. Det var fra Mette som havde fået hjælp af Mor, til at skrive og tegne. Det var bare dejligt.

Lørdag aften havde vi besøg af en soldat fra Schweiz. Han tage en tur rundt til skoler og lejre i Kosovo for at vise sit trylle show. Med de evner han har kunne han sagtens være med i Talent 2008. Jeg endte også på scenen hvor jeg fandt ud af at jeg har en indre akrobat i mig. Jeg håber på at en eller anden har taget et billede.

Samme aften havde messen arrangeret Top Gun aften. Det var tilladt at påføre sig Ray Ban solbriller, hvid t-shirt og jeans. Filmen blev vist på storskærm og det var meget hyggeligt.

Det var alt for denne uge, hav det godt. 

Hej derhjemme

Ugens motto:

Hvor fanden er min regnjakke og mit vintertøj.

Dage til 1 leave:

Dage tilbage i Kosovo:

13-18 grader

Så er det blevet søndag igen og tasterne skal endnu engang varmes. Vi har stadigvæk travlt i sektionen og denne uge er blevet skæmmet af en gearkasse, som er flot og ny, men ikke passer på det køretøj den er bestilt til. En ærgerlig fejl, som både Hold 18 og Nitten må tage skylden for.

Den famøse gearkasse

Først på ugen var jeg på kursus som samtaleleder, det tog 2 hele dage. Det var ikke lige den sjoveste uddannelse, men da jeg skal skrive papirer på mine folk hernede, så var kursuset et nødvendigt onde.

Jeg havde i ugen også en enkelt vagt. Her blev nattesøvnen ødelagt af en lokal ansat som ikke havde ”checket” ud i hovedvagten. De ansatte skal aflevere deres ID kort når de går ud af lejren, på den måde kan man altid holde styr på hvem af dem, der er i lejren. Det tog 1½ time at finde ud af at det var en nyansat som ikke var sikkerhedsgodkendt endnu, og derfor ikke havde fået noget ID kort.  

Torsdag havde vi Statsministeren på besøg og sandelig om ikke han og hans følge af livvagter, embedsfolk, journalister, fotografer og soldater kom på besøg i FEKSER området. Der var ellers nervøse miner i lejren da vores bio anlæg brød sammen et par timer inden Anders (ja vi er jo kommet på fornavn) kom. Det var vist noget med noget vedligeholdelse som ikke var gået efter planen. Sammenbruddet betød at der blev lukket for de fleste toiletter og badefabs i lejren incl. i det område hvor jeg bor. Og da Anders skulle bo 5 meter længere nede af min containervej så ville han jo heller ikke kunne ”komme i” eller ”komme på” noget som helst. Bio anlægget blev heldigvis repareret i god tid inden Anders kom (ca. 1 time).

Statsminiseren holder Peptalk.

Om aftenen skulle Anders på rundtur i værkstedsområdet og dermed også runde mit Fekseri. Han havde endda tid til et par spørgsmål så nu ved han alt om logistikken til Kosovo. Jeg fik desværre ikke nævnt at jeg hellere ville udsendes fra udenrigsministeriet næste gang (læs skattefrihed).   

Cafeteriet havde i dagens anledning oppet sig og lavet Italiensk aften. Der var pizza, pasta og lasagne i lange baner. De Italienske flag blafrede og Pavarotti, blev pint ud igennem højtalerne. Det var også en god aften til hvidløgsolie.

Dagen efter var programmet det samme bare med hele forsvarsudvalget. Inden de kom forbi nåede 5 seniorer, incl. mig lige ud at spise en tur i byen. Vi spiste på Hotel Palads hvor jeg fik en ”tykkesmedøjenbrynsbøf!”. Det var endnu en god aften til hvidløgsolie. Desserten skulle have været en banansplit, men kokken kunne ikke finde nøgle til rummet hvor de opbevarede bananerne, så jeg måtte undvære. Til gengæld fik jeg smagt på deres lokale øl, en Peja på 4%. En dameøl, men den smagte godt.

Vel bespist var jeg klar til at modtage forsvarsudvalget kl. 21.30. De kom med Jørgen Poulsen i spidsen og sandelig om ikke de også havde tid til at høre lidt om reservedele.

Et billede fra hverdagen

Lørdag var endnu en begivenhedsrig dag. For det første havde vi arrangeret en delingsmiddag + diverse enkelt indbudte, så vi kom op på små 30 mand. Vores delingsfører Lasse havde opsnust, at jeg går til madlavning om vinteren, så jeg blev udnævnt til kød forskærer. Han havde i øvrigt en travl aften da han skulle til møde ang. Camp Jelling. En post som er bemandet med ca. 30 mand konstant. Det er nu blevet besluttet at posten skal lukkes ned, så må vi håbe at parterne ikke ryger i totterne på hinanden derude.

Aftenen bød på endnu en undskyldning for hvidløgsolie, så det var den tredje aften i træk.

Et billede fra Camp Jelling, opkaldt efter en soldat fra Jelling.

Han mente ikke der skete mere på Posten end en lørdag aften i Jelling

Ugens idræt er blevet til 90 minutters indendørs fodbold. Det er jeg blevet for gammel til. Min kondition passer til omkring 10 minutter, derefter 70 minutters pause og derefter 10 minutters fodbold igen. Men det var nu sjovt at røre en bold igen, så det bliver ikke sidste gang, nu håber jeg bare bentøjet holder. Det værste (bedste) der kan ske er jo at jeg må rejse hjem.

Jeg har i ugens løb også været ved frisøren. Jeg blev rundbarberet af en maskine på 6 mm. Prisen for en klipning er hernede 3 euro.

Vejret hernede har budt på dansk efterår. Det har været pissekoldt og det har regnet 3 dage i træk (næsten). Jeg er gået fra i den ene uge at have aircondition kørende hele natten, til at måtte tænde for radiatoren på mit værelse. I og med at jeg har slukket for aircon, så er der kommet mange lyde frem som jeg ikke lod mærke til før. Nu hører jeg alt, lige fra Franskmændene der taler volapyk til naboen som snorker.

Pyt med terroristen, læg mærke til skyerne i baggrunden

Her i dag søndag har jeg tømmermænd. Ikke af druk, men af fodbold, for meget god mad, og rigeligt hvidløg.

Vores EMEK leger MMEK

Hej derhjemme

Ugens motto:

Hvilket Hold, var du i Danmark på?

Dage til 1 leave:

Dage tilbage i Kosovo:

10-15 Grader

Der er ikke sket det helt store i denne uge, men lidt sker der jo altid. Først på ugen var det første RNR hold på ferie i Grækenland. De var af sted fra Mandag morgen til Onsdag aften. Det havde været en begivenhedsrig tur og de havde aftalt ikke at fortælle om deres ”oplevelser”, men noget kan man jo ikke skjule. For det første var grænsen lukket så de havde måtte køre en omvej på 6-8 timer hver vej, surt på så kort en ferie. For det andet kom nogle hjem uden pung, dankort og mobiltelefon. En kan stadigvæk næsten ikke gå. Han fik en kraftig forstuvning i foden. Så JO de har hygget sig.

En dagligdag ved FEKS

I ugens løb har vi også haft læge skifte. Den gamle kendte jeg ikke, men den nye er min kult læge. Viera stammer fra Polen, men er nu læge i Frederikshavn. Hun bragte Mette til verden i 2003 og har også tilset Rasmus da han fik fingrene i klemme i en bildør. Hun har åbenbart fundet sit ”kald” som læge i militæret, for hun har været på flere missioner i de senere år.

Her er et billede af Mads og "hans" Kooi App

Vores administrationskontor har dummet sig i denne uge. De har bestilt stempler til alle befalingsmænd og mit kom i onsdags. Stemplet røg lige i skraldespanden, for det første var mit navn stavet forkert og for det andet har jeg ikke noget at bruge det til. Det var så de skattekroner. Senere samme dag fik jeg flybilletterne til min leaverejse på onsdag, her var mit navn igen stavet forkert. Ikke så smart i disse terror tider, hvor pas og billetter helst skal stemme overens. Hvis jeg ikke kommer hjem på onsdag, ja så ved i nu hvorfor.

Så har jeg haft endnu en vagt, her er jeg ved at lukke baren.

Lørdag aften var der lagt op til en hyggefest med hele Stabskompagniet. Vi skulle have helstegt pattegris mm. Desværre faldt det hele til jorden, maden var god og der var nok af den, men efter at folk havde spist gik næsten alle hvert til sit. Efter 1 ½ time så sad vi 10 mand tilbage. Ærgerligt når nu nogen havde gjort sig umage for at vi alle skulle have en hyggelig aften.

Så er det race tid, kan i have det godt………

Et billede af vores "Udpak", her pakker vi reservedele fra/til Danmark

Hej derhjemme

Ugens motto:

Vi behersker KAOS

Dage til 2 leave:

Dage tilbage i Kosovo:

18-23

Så er det atter blevet ugebogstid. Det vil sige at det er jo 14 dage siden sidst, da jeg jo har været en tur i DK. Det var bare dejligt at se familie og venner igen, og ikke mindst Danmark.

Det mest interessante der skete inden jeg tog hjem var af IT karakter. Først stod Mads´s computer af, så han måtte have en ny (brugt). Jeg stjal hans Ram blokke til min pc, så lidt godt kom der da ud af det. Dernæst fik vi ny printer så nu er vi over problemerne med for mange udskrifter, det har lettet vores hverdag en hel del. Sidst er der blevet skiftet et netkabel som skulle løse nogle af vores hastigheds/udfaldsproblemer (did not).

Onsdag gik turen til DK, jeg skulle op kl. 03.30 (du læste rigtigt) for at være tidsnok i Pristina lufthavn, til at kunne flyve kl. 07.00. Ruten derfra gik til Wien, derefter Wien – København, og til sidst København – Aalborg, hvor jeg landede midt på eftermiddagen. I København lufthavn blev jeg bestjålet 85 kroner for en Jydeplatte.
Jydeplatten bestod af 2 pølser med brød og en øl. Min Jydepung er endnu ikke kommet sig over chokket.

Efter en uge i DK hvor ungerne var vokset 30 cm. og hunden blevet langhåret, så gik turen sydpå igen torsdag.

Hernede blev jeg betragtet som værende udhvilet og kampklar så jeg blev budt velkommen med en vagt allerede fredag. Åhh det er skønt at komme herned igen. Arbejde er der stadigvæk masser af hernede og nu da jeg er kommet igen, så er næste mand (Henning) taget på leave. Han er 14 dage i Split med familien. Han har også lige nået at flække en tand mens jeg har været væk. Han har været ved tandlægen 2 gange, men er altså taget til Split, så mon ikke han er OK.

Da jeg havde været på arbejde en time fredag så var det Min pc´s tur til at gå i sort. Harddisken var brændt sammen. Da jeg skulle ringe og fejlmelde den, virkede telefonen ikke. Jeg fik fat i en anden pc, hvor jeg så ville maile en fejlmelding, men ak. ”Nogen” havde sendt mig nogle store filer mens jeg var på leave, så min Outlook var jammet, fuldstændigt. VELKOMMEN TILBAGE SIGER JEG BARE.

John og Henning havde også lavet en lille billedkavalkade klar til mig, og den skal i da indvies i. (specielt dig Johnny). Vores infanterister hernede er fortrinsvis fra JDR og de kender Johnny, som kommer herned og afløser John til november. De taler tit om hvordan Johnny gør ved JDR og hvad de plejer at gøre…… Det har vi grinet en del af, og Henning mente at når nu de er så glade for Johnny, så kunne han jo ligeså godt blive deres personlige reservedelsmand. Så Henning inviterede sig selv på kaffe nede ved infanteristerne og tog en tomstok med for at måle op til skrivebord mm. De kiggede godt nok lidt, men som i kan se af billederne var de med på spøgen. (Johnny, nu må du jo vente og se ”hvor” meget spøg der er i det!!)

Lørdag startede vi med at tælle lagret op. Vi skal i løbet af holdet tælle hele molevitten. Vi har fået tilgang af Pi fra Driftskontoret til at hjælpe Mads med at tælle. På den ene dag nåede de at tælle ca. 800 lokationer ud af 10.000, så der er lang vej endnu, men godt begyndt er jo halvt fuldendt.

Lørdag aften skulle jeg jo også se fodboldlandskamp. Nu spiller de jo på hjemmebane og dermed så viser TV2 kampene. Desværre flimrede billedet så jeg måtte nøjes med at høre fodbold. Godt Formel 1 bliver vist på RTL.

Det var alt fra ugen der gak.

Hej derhjemme

Ugens motto:

Ingen kvaler forsvaret betaler.

Dage til 2 leave:

Dage tilbage i Kosovo:

15-20

Hej derhjemme i regnvejret, ja hernede har solen skinnet i snart 14 dage og det har kun regnet ca. 100 dråber vand. Det er dog pokkers koldt om natten og dermed også aften og morgen. Mørket falder på allerede kl. 1830 så de fleste morgen/aftenløbere har ændret løbevaner.

I ugens løb er der flækket endnu en tand, denne gang var det Jan vores motormekaniker det gik ud over. Det kød vi får kommer ikke fra Hereford, så man kan sagtens komme til at tygge i et stykke knoglebrusk i stedet for en saftig senefri steg. Han har været ved tandlægen og har haft meget ondt nogle dage, men det ser ud til at han er ved at komme ovenpå igen. Jeg håber Henning har det lige så.

Mens vi er ved maden, så har vi haft besøg af kokken i fekserriget. Forsvaret har outsourcet cafeteriedriften hernede til et firma som så har ansat kokken. Og da de stumper han manglede samtidig var til hans bolig uden for lejren, så måtte en forhandling være på sin plads. Han manglede polsko til hans generator og vi kom pludselig i tanke om at vi manglede kage, vi byttede og alle var glade. Han tjener i øvrigt kr. 25.000 skattefrit + fri kost og logi, vel at mærke en rigtig bolig og ikke en container. Til gengæld har han været her i næsten 2 år, hvor jeg jo skal hjem efter 6 mdr.

It mæssigt har jeg fået min gamle pc tilbage, med en ny harddisk i. Det har ikke voldt de store problemer da jeg har lånt Hennings pc i mellemtiden.

Så har vi også langt om længe fået indholdet til vores personlige førstehjælpstaske. Noget pudsigt at vi skulle med bål og brand gennemfører 3 dages uddannelse inden missionens start og derefter tager det så 2 mdr. at få udleveret et par forbindinger, en morfinslikkepind og en saks.

Optællingsmæssigt har Mads og Pi i ugens løb talt ca. 1000 lokationer, så det går helt efter planen.

Vores delingsfører Lasse er kommet tilbage fra leave, og han fik sig lidt af en overraskelse. Han er selv altid med når der skal laves fis med andre, så han modtager også en del selv. Giver man, skal man også kunne modtage. Da han kom tilbage fra leave en sen aften og egentlig bare ønskede at komme ind og sove, ja så ventede der lige en lille opgave først. Da han åbnede døren til sin fab, så var hele gulvet fyldt op med plastic kaffekrus fyldt med vand. Henover krusene var der lagt snubletråd ud, så han ikke ”bare” løfte en masse glas op af gangen. Det tog lidt tid før gulvet var ryddet, og da han åbnede skabslågerne ventede flere kaffekrus. Han blev altså budt velkommen tilbage med maner´.

Velkommen tilbage

En af de trends som stille og roligt er opstået hernede er folks behov for at sminke deres krop med en tatovering. Jeg forstår det ikke, men de unge kan ikke få nok. Vores elektronik mekaniker Tommy griner også lidt af det og har foreslået at de får tatoveret et vaskebræt på maven, så slipper de da for at træne hele tiden.

Torsdag var jeg til lagkagebingo på vores soldaterhjem, KFUM. De afholder det en gang ugentlig og der er gruppevis konkurrence om hvem der har vundet flest halve lagkager. Reparationsdelingen ligger pt. på andenpladsen. Jeg vandt en halv lagkage i kategorien motorik, og et bolsje i sidegevinst. Motorikken gik ud på at vi skulle stille os op på stolen, med vores bedste spillebræt. Når numrene så blev råbt op, måtte vi kun dække af med vores fingre og hukommelse. DET ER SVÆRERE END DET LYDER, men sjovt var det.   

Fredag fejrede jeg med en vagt.

Lørdag havde vores indkøbsgen Joan arrangeret delingstur til Skopje i Makedonien. Den militære del af værkstedet havde fået lov at lukke ned hele dagen og Joan havde instrueret os om at medbringe små pengesedler, pas og civilt tøj. Turen derned tog ca. 3 timer, men inden vi blev sluppet fri skulle vi lige runde Skjopje lufthavn for at klæde om og lægge vores militære udrustning i en container. I mæssigt ligger Makedonien en den del højere end Kosovo, umiddelbart vil jeg sammenligne det med at kører rundt i Bulgarien.

Vi gik rundt inde i Skopje centrum, men jeg besidder ikke rigtigt det der indkøbsgen, så jeg købte faktisk ikke noget (jeg kan se du korser dig, Susanne). Det var dog rigtig dejligt at se noget andet og komme lidt ud… Priserne var ikke noget at råbe hurra over, et pc spil kostede kr. 250, tøjet var der selvfølgelig et stort udvalg af, men ikke billigere end i DK. Mad og drikke var billigt, og aftensmaden som blev indtaget på restaurant lårkort (gæt selv hvorfor!) kostede mig 10 euro.

Fattigdommen er også stærkt repræsenteret i byen i form af tiggere, sigøjnere mm. Så stærkt at det ikke var specielt behageligt at gå rundt hvor de færdedes. Jeg sammenlignede dem med insekter, for hver gang vi stod stille for at kigge på et eller anden så blev vi antastet af en som ville sælge billig parfume eller et barn som ville sælge tyggegummi. Møgbeskidte sigøjnerbørn hev en´i ærmet og tiggede ”money”, og min baglomme fik også fattigdommen at føle.

Jeg var på et tidspunkt blevet omringet af 2 af disse børn, og mens den ene hev mig i ærmet, sneg den anden sig om på ryggen af mig og jeg mærkede et lille snit på min baglomme, så gik det stærkt. Rasmus og Frederik har i flere år trænet mig i den disciplin uden at vide det. De 2 sigøjnere var ligesom Rasmus og Frederik er det (endnu), prisgivet på forhånd. Det sagde vupti og så stod jeg med 2 sigøjnere i et fast greb. Selv om de ikke kunne et ord engelsk, så var de to trænede børn med på, at de skulle vise deres hænder inden de kom derfra. Der gjorde de og jeg slap dem, derefter løb de direkte hen og røg i tøjet på 2 lokale piger, for dem var det bare endnu en dag på ”jobbet”, sørgeligt.

Tommy måtte også slippe penge til en skopudser som i stedet for at sidde ved hans pudsepult, så lavede han opsøgende arbejde. Normalt når vi gik forbi skopudserne så slog de børsterne ned i deres bænk for lige at gøre opmærksom på dem selv, og så var det det. Men Tommy´s ven gik ud foran ham, knælede ned og smed noget sværte på den ene støvle, så kunne han jo selv om han ville gå videre, eller have jobbet gjort færdigt. Han valgte selvfølgelig det sidste, pudseren gjorde dog et godt stykke arbejde og Tommy fik en garderpudsning på under 3 min.

Men men men nu stod vi jo stille igen og insekterne var der med det samme med parfume og tyggegummi. 30 sek. før han var færdig, kunne man se på ham, at nu skulle han have gang i næste kunde, så mens han pudsede med en hånd så fægtede han over imod mig og mine løbesko. Glem det, så var jeg gået. Tommy måtte slippe 300 møjpenge, hvilket han ikke havde – det blev så til 3 euro som han heller ikke havde – de 5 euro som han havde, kunne pudseren ikke give tilbage på, så de 5 euro blev prisen. Der tjente han lige en dagsløn og vi lavede en masse jokes ud af den oplevelse, så i bund og grund så var både køber og sælger tilfredse.

Vi var tilbage i lejren lige før midnat og jeg nåede næsten at se at Nicky Pedersen, blev verdensmester i speedway. Alt i alt, havde vi en rigtig god tur og jeg tror ikke at nogen mistede mere end de selv var skyld i.

Til sidst så har vores feltpræst nu også givet os muligheder for at udfolde vores kunstneriske evner. Han har fået oprettet et atelier hvor man kan male. Jeg tror mine evner stopper ved kruseduller, så jeg må hellere holde mig væk.   

Problemer kommer derhen hvor de bliver løst. DERFOR har vi så travlt.

Velkommen til ugen der gak. Mandag startede trælst ud med rod i befalingerne. Vi havde fået at vide at vi skulle stille ved vores fab kl. 08.00 sharp, fordi vores aircondition skulle efterses. Der stod vi så ca. 40 mand og ventede forgæves i 20 minutter. Succesen skulle så gentages igen kl. 13.00 og det blev den, her kom der heller ikke nogen. Det lykkedes først onsdag og det tog små 3 min. pr. fab.

Tirsdag var vi ude på ugens gåtur, denne gang var turen 8 km. Jeg har meldt mig til Dancon marchen på 25 km. I hårdt terræn, så må jeg se om bentøjet kan holde. Den tid den glæde.

Så er marchholdet klar til en træningstur. Er vi ikke smarte

Torsdag aften havde vi vores anden shelter øvelse. Øvelsen iværksættes for at træne os i at beskytte lejren mod angreb. Med andre ord så er alle involveret på en eller anden måde. Enten skal man gå i shelter eller også skal man ud i en post for at bekrige den onde angriber. Reparationsdelingen er jo altid inde i lejren, så vi har fået faste poster udpeget. Problemet med disse øvelser er egentlig ikke noget særligt, man skal jo bare løbe hen til et samleområde og derfra ud til en post med våben og beskyttelsesudstyr på. Det der er øv, er hvis man laver noget som ikke er så nemt at slippe, når alarmen går. F.eks. dyrke idræt, er i bad, sover, er i sauna, er på tønden, har lige taget sit civile tøj på og i den dur.

For mig var det ikke det store problem (denne gang), jeg havde lige smidt benene op, fordi jeg ville se et program om børn til udsendte soldater da alarmen gik. Torsdag var også dagen hvor en af vores bosniske mekanikere kørte ind i en af portene. Han er lige blevet ansat og var noget så ulykkelig over situationen. Han var overbevist om at han skulle fyres, det er åbenbart normal procedure der hvor han kommer fra. Så galt er det nu ikke gået, men lidt drillerier skal han stå model til.

Fredag blev jeg betroet endnu en vagt og det var også dagen hvor vores cafeteria meldte ud at budgettet for 2008 er brugt. Hvad vi så skal leve af resten af året ved jeg ikke, men jeg spiser IKKE fisk fra Ibar floden! Cafeteria har orienteret os om at vi spiser 60% end det tidligere hold. Nå og hvad så………………… 

Lørdag var SAP (vores lagerstyringssystem) planlagt nede, pga. noget hardware opdatering i Danmark. Det skulle udnyttes så jeg måtte ud og træne mit indkøbsgen igen. Vores elektronikmekkere havde inviteret mig med til Pristina for at handle lidt ind i hovedkvarteret. Og jo, jeg fik sandelig brugt jydepungen denne gang, der røg både tøj og film ned i indkøbskurven.

Jeg ved godt at billeder tit siger mere end ord, men jeg kan ikke lægge billeder på hver eneste søndag. Jeg har ikke selv et kamera hernede, så de billeder jeg lægger på er nogle jeg har tyvstjålet. Jeg håber dog på at kunne lægge nogle billeder på siden efterhånden som mine kollegaer gør dem tilgængelige på vores billedserver.

Jeg har totalt splitscreen.

Halløj, så er det blevet ”næste søndag” og i skal høre lidt om min præstetur sidste søndag. Det er sådan at vores Præst arrangerer en såkaldt ”præstetur” hver søndag. Det er ren turist turer til os som går hjemme i lejren hele ugen lang. De soldater som kører rundt på opgaver i området har ikke det store behov for at komme ud af lejren, men os lejrekuller aspiranter vil jo gerne ud engang imellem.

I søndags gik turen til Decáni Klostret ved byen Pec i det sydlige Kosovo og derefter aftensmad i den Italienske lejr. Vi var hele 6 mand som havde meldt os til, så vi kunne stables ind i en lille bus. Turen til klostret tog ca. 2 timer og lidet betryggende var, da præsten flere gange forkyndte at han ikke viste hvor vi var, men frem kom vi uden de store omveje. Klostret ligger ved starten til en kløft og vi besluttede at kører en tur i bunden af den inden vi besøgte munkene.

Det viste sig at være et klogt valg, for efter at urene er blevet stillet en time tilbage, så er det så godt som mørkt kl. 17.00 hernede. Det er noget helt specielt for en flad dansker at kører rundt i disse bjerglandskaber og se efterårets farver udspille sig. (kors hvor er jeg poetisk), men se selv: (ja der er billeder denne gang, se også ”update” i menuen).

 Decáni Klostret nær byen Pec i det sydlige Kosovo

Efter Klostret så gik turen til den Italienske lejr, og hvis vores lejr er ren luksus, så er deres overdådigt luksus. Hold da op en veletableret lejr. Asfalt på alle vejene og fortove alle steder. Græs rundt om beboelsescontainerne og masser af restauranter til at dække vores pizzabehov. Det største problem var at finde en restaurant som havde startet stenovnen op, klokken var jo også kun 18.00 og italienerne spiser altså ikke så tidligt. Menukortet var ”gæt en pizza” kun på italiensk som er ligeså ulæseligt som fransk.

Min første og helt sikkert ikke den sidste præstetur, var vel overstået.

Mandag tog Mads på en velfortjent leave i 14 dage til DK. Viera min ynglingslæge har også aftjent sin pligt hernede, så hun er også draget hjem. De har en månedsturnus, så de når ikke engang at blive træt af at være her.

Tirsdag var det igen lagkagebankodag. I den samlede stilling lå Rep. Delingen på en delt førsteplads, og da vores Delingsfører Lasse er et konkurrence menneske uden lige, så befalede han hele delingen til Banko. Han ville endda betale pladerne, lige indtil han fandt ud af hvad de kostede. Meningen var at vi skulle lægge afstand til Mechinfanteristerne som vi deler førstepladsen med. Det kom desværre dem for ørene at vil ville stille op med mange mand så det gjorde de også. De har også 80 mand at tage af, vi er pt. 17. Stillingen er stadig uafgjort da begge hold vandt 2 gange, så alle vore bestræbelser var spildte.

Vi fik også stumper fra Danmark i tirsdags og Henning havde bestilt en pakke søm til messen samt nogle pc højtalere til vores internet maskine, TROEDE HAN. Sømmene var 1 stk. søm på 16 cm. og højtalerne var ikke sådan nogen diskrete billige nogen, nej nej. Det var 7 enkelt surround højtaler og en kæmpe subwoofer, så nu har vi fået musik på kontoret der sparker røv.

Torsdag skulle vi sidde i rundkreds med 2 socialrådgivere fra Danmark. De var nede for at tage pulsen på vores humør og tage toppen af nogle af de frustrationer som nogen går og gemmer på.

Så er der også blevet startet op for Korsang, for at det ikke skal være løgn. Jeg er selvsagt ikke med, men vores lille kirke lagde lokaler til og der var ca. 10 deltagere. Henning spurgte et par stykker af dem om de var, forsanger eller baghyler!!!!!!!!!!!!

Her hen over weekenden er vores SAP lukket pga. opdatering af programmet til ver. 6.0. Vi får først adgang igen tirsdag, så det er noget lang tid at være uden sit værktøj. Jeg har udskrevet optællingsdokumenter til små 1000 lokationer, så skulle der være lidt at lave, når nu vi ikke kan sidde og taste.

Så har vi sandelig også haft lidt ballade i området. Et par familier er kommet op at toppes over bolig og grundrettigheder over et hus som ligger små 3 km. herfra, vi går faktisk næsten lige forbi på vores marchture. 10-20 mennesker stod for optøjerne 4 dage i træk og det værste der skete var at de skød hen over hovederne på hinanden.

Camp Jelling posten er blevet nedbrudt i den forløbende uge, så nu er der kommet 30 mand mere ind i lejren. Det har heldigvis ikke givet problemer i området endnu. Tværtimod så hjalp beboerne i området med at nedbryde, der var jo også masser af byggemateriale som godt kunne genbruges så de har set mulighederne for noget gratis tømmer.

Som tiden dog går.

Hej igen, igen

Så er det tid til lidt nyhedsopdateringer fra Kosovo. Denne uge har budt på en march og en fødselsdag som de vigtige punkter.

Først vil jeg dog lige fortælle at vi har fået rotter på loftet, eller rettere i lejren. Jeg tror nu de har været her hele tiden, men nu er de altså blevet opdaget, lækkert. Jeg tror ikke de kan undgås da der findes flere hjemmelavede lossepladser rundt omkring lejren og de tiltrækker selvfølgelig rotter.

I onsdags fejrede vi Hennings fødselsdag med brunsvir og masser af kaffe, eller var det masser af brunsvir og kaffe. Jeg kan ikke huske det. Som tak for gaven, inviterede han på ”blå blink” i messen hele aftenen. ”blå blink” betyder gratis øl så længe rotorblinket kører, men som altid når der er øl i farvandet så har jeg vagt, så jeg måtte nøjes med popcorn og en sodavand.

På vagten skal jeg rundere lejren et par gange aftenen igennem og da jeg kom forbi vores bioanlæg så stod der sæbebobler ud at taget på containeren og det så ikke lige ”normalt” ud, så jeg måtte have fat i vores vicevært for at høre om de var ved at indrette et moderne diskotek eller hvad de havde gang i. Det viste sig at de havde skiftet noget indmad ud og det skulle åbenbart skumme lidt et døgns tid. Bioanlægget er i øvrigt et anlæg som renser alt vores spildevand inden det bliver ledt ud af lejren. Så det er altså ikke vores skyld hvis fiskene dør/eller får mærkelige farver i floden Ibar.

 Vores Bioanlæg, i dette tilfælde uden skumbad.

- "Hvad gør I ved drikkevandet her i lejren?", spurgte militærlægen, da han var ved at inspicere en Kosovo-lejren.
- "Joh, se - allerførst så filtrerer vi det."
- "Udmærket."
- "Dernæst så koger vi det."
- "Glimrende."
- "Og så som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, så drikker vi aldrig andet end øl!"

Det næste billede er en oversigt over lejren. Jeg var en del i tvivl om det nu var smart at lægge et oversigtbillede ud på internettet i disse terror tider, så jeg satte mig for at undersøge om andre havde gjort det før mig. Det tog mig 30 sekunder at finde 10 luftfotos over lejren, så mit billede gør hverken fra eller til. Jeg arbejder i cirklen og bor i firkanten. Lige under firkanten kan anes en sprang over floden Ibar. Det er en metalstang som er ca. 16 cm. bred, og den balancerer vi altså over når vi skal ud på vores gåture.

Under min billede søgning så faldt jeg over en hjemmeside som hedder www.brost.dk Siden er lavet af en dansk politimand i 2004 og der er en masse billeder fra Kosovo. Jeg kan anbefale ”sjove køretøjer” ”Dancon marchen” og ”medalje parade” hvor der også er billeder af Bent Ole. (viste du det?)

Til sidst er der kun Dancon marchen 2008 at fortælle om. 25,2 km. i hårdt terræn med 10 kg. ekstra på nakken. Jeg havde fjernet alt militær grejet dvs. ammunition, førstehjælpstaske, gasmaske og vandflaske fra min kampvest og fyldt den op med afbalanceringsklodser så den nu var blevet til en marchvest i stedet for. Der var tilmeldt ikke mindre end 1300 soldater fra ca. 20 nationer, heraf var der kun 100 danskere. Alle havde betalt den horrible pris af 20 euro for at deltage.

Mine fødder og jeg var klar til at spise morgenmad kl. 0715, men da jeg så køen med 400-500 marchdeltagere så droppede jeg morgenmaden og gik i kuffen for at få et par kopper kaffe, så var jeg klar. Tommy og jeg havde aftalt af følges ad, hvis ellers vores tempo nogenlunde passede sammen og det gjorde det. Alle 1300 blev sendt af sted kl. 0830 og vi gik som 2 fødder i 1 strømpe de første 9 km. indtil vi kom til første rasteplads, hvor nogle holdt pause mm. her blev flokken spredt lidt mere ud, så vi ikke gik oven i hinanden.

Køen til morgenmaden, snøft

Så er starten gået

Den første protein post

Man kunne jo også tage de lokales post

Naturen hernede slår alt!!!

4 Gutter på vej mod toppen

Endnu en bakke

Tommy og jeg i mål

Tommy og jeg var tilbage i lejren kl. 1330, så vi havde taget 5 timer om at gå de 25 km. og det blev vi enige om at, det var meget godt gået. For de 20 Euro fik jeg, en banan, ¼ stykke æble, 2 liter vand, 4 vabler, et papir hvor der står diplom på, ømme muskler, en medalje og vigtigst af alt en rigtig god oplevelse som jeg svor i går at jeg aldrig ville gøre igen, men i dag er jeg allerede i tvivl!

Nu vil jeg og min gakkede gangart gå over og drikke en kop kaffe.

Hilsen Birger

Jeg er nu HALVVEJSMAND.

Ugens motto er selvfølgelig lidt af en minepæl. Både fordi nedtællingen er mere virkningsfuld når halvdelen er overstået, men det betyder også at vi i Reparationsdelingen må sige farvel til 3 mdr. personellet og goddag til en ny besætning. For mit vedkommende er det farvel til John og goddag til Johnny.

Denne overdragelses periode har betydet at vi ikke har haft det store at lave de sidste par uger. Ingen har villet starte nogle projekter op som de måske ikke kan nå at afslutte, så der er kun blevet repareret det absolut nødvendige. Vi har nu ikke savnet travlheden, det har været rart med et lille pusterum i hverdagen. Meeen nu må de godt se at komme i gang igen, ellers kommer vi til at kede os de sidste 3 mdr.

Nye tiltag i lejren er: Fotograf undervisning, Danse undervisning og Fransk undervisning. Foto og Dans er AOF priser værdige og skal foregå på gebrokken engelsk, så det skal jeg ikke med til. Fransk er til gengæld gratis, men mig kan de alligevel ikke lokke. Vi har ca. 30 Franskmænd i lejren og de er helt vilde for at lære os at snakke fransk. Det kunne være at jeg skulle oprette et engelsk kursus for dem i stedet. Jeg har flere gange forsøgt at snakke med dem, uden det store held. Den ene gang var jeg efter en, som ikke havde vasket fingre inden han entrede cafeteriet, det er så godt som en dødssynd hernede.

-Jeg sagde til ham på engelsk at han skulle vaske hans fingre!

-Han svarede på volapyk fransk.

-Jeg sagde på dansk, at så kan vi jo ikke snakke sammen.

En anden gang var da en franskmand skulle købe nogle ganske alm. Kabelbindere. Det tog ham lang tid at forklarer på 3 klasses engelsk niveau hvad han egentlig mente. Sidenhen er han begyndt at medbringe en, så nu siger vi ”aaaaha”.

Torsdag havde vi et delingsarrangement, lige for at sige goddag til de nye og pænt farvel til de gamle. Maden var ikke noget specielt da vi ”bare” fik menuen fra cafeteriet, men den skal man nu heller ikke kimse af.

En glad mand

Fredag faldt sneen i lejren, ikke i form af rigtig sne, men i form at juleøl. Jeg havde for en gangs skyld ikke vagt, så jeg var kommet i julestemning og måtte simpelthen have mig en julesneøl. Desværre blev jeg noget skuffet, jeg er ked af det Tuborg, men årets julebryg slår ikke engang de lokale øl hernede, sorry. Til gengæld så sørgede Tuborg for det meste af udsmykningen i baren og da der også blev smidt kunstig sne udenfor baren så kunne det kun blive en god aften.

Så er der kommet sne i lejren

Banko.

For de fleste af os i Reparationsdelingen er der gået 3 mdr. i missionen, men for 5 andre er det første uge på jobbet. De vigtigste ting som er sket i den forløbende uge, har været at sige farvel til 5 kollegaer og sætte de 5 nye ind i procedurerne samt at overtage føringen i lagkagebingo regnskabet. 

Vi var ca. 30 soldater som var stået op mandag morgen kl. 0400 for at vinke farvel til de 3 mdr.´s folk som nu har overstået deres mission for denne gang. Dette foregik ved det sædvanlige optog af lastbiler, vandvogne, redningskøretøjer og trucks som var lined´ op ved udkørslen af lejren, alle med hornet i bund da hjemturs bussen kørte ud. Musikken spillede denne gang ikke ”leaving on a jetplane”, da det jo foregik midt om natten og resten af lejren lå stadig og sov. Jeg havde om søndagen stjålet et lagen og spøjtemalet det med en sol og nogle danske flag. Banneret hejste jeg så op i toppen af vores truck, så jeg kunne sige pænt farvel til John.

Sådan siger man "farvel" i KFOR

Tirsdag var der lagkagebingo på vores soldaterhjem, KFUM. De afholder det jo en gang ugentlig. Reparationsdelingen overtog i tirsdags førstepladsen med hele 2 lagkage så det var en stor dag. Sammen med lagkagerne har vi også vundet mobberetten over vores mekaniserede infanterister i en hel uge og den ret, er mere værd end selve præmierne.

Af andre små nyheder kan jeg fortælle at cafeteriet kvajede sig for tredje gang i løbet af holdet. Aftensmaden var så godt som uspiseligt, der var ellers lagt op til fest med flødekartofler og steg. Desværre var kartoflerne halvrå og kødet kunne ikke skæres med de knive vi får udleveret, en motorsav ville være bedre egnet. J Resultatet blev at jeg var sulten igen kl. 2100 så jeg måtte ty til Junk Food af en eller anden art. Vi har ikke mindre en 2 muligheder da vi er udstyret med en formidabel grill bar samt aftenpizza i cafeteriet. Min valg faldt for første gang på pizza (grillen var lukket), den bestod næsten kun af tomatpure´ og ost, så smagen blev reddet af masser af hvidløgsolie. (hvidløgsolie = den eneste fordel ved at sove alene).☺

Indskudt bem. Når nu Håndboldtøserne skal spille EM kamp mod Frankrig så skal jeg skråle: ”der er et yndigt land”

Jeg går ellers og småmukker lidt i disse dage, det er åbenbart den tid på missionen hvor jeg syntes at alle er dumme og at jeg ikke gider være her, jeg har fortalt alle i delingen at de er nogle røvhuller og at jeg vil hjem, så nu bliver jeg taget på med fløjlshansker. Sådanne tidspunkter har jeg nu også haft på de andre missioner, så en af fordelene ved at være en gammel missionsræv er at man ved at det går over igen. Det gælder om at have noget at se frem til, og det skal helst ikke være for mange dage ude i fremtiden, så for mig lige nu er det Håndboldkampen i Makedonien.

En af de ting jeg går og mukker over er mine vagter. Jeg havde vagt sidste lørdag og igen i går lørdag. Når jeg så kigger på vagt planlægningen for resten af missionen så har jeg 2 mandagsvagter, men resten er enten lørdag eller søndagsvagter. Jeg har med andre ord kun 2 ”gode” weekender tilbage og mulighederne for at komme med på præsteturerne er begrænset. Nå, som Morten siger: ”selv den grundigste planlægning kan ikke erstattes af det rene svineheld”, så jeg håber den dårlige planlægning og mit svineheld vender.

Her søndag morgen har der ellers været panik på i lejren. Med Morten´s ord i mente så havde man planlagt en øvelse som skulle løbe af staben, her søndag morgen. Men alle vores panser infanteri køretøjer strandede efter 5 min. kørsel og så var den øvelse aflyst.       

I det diesel vi køber fra Franskmændene er der 5-8% vand i, og det vand kombineret med nattefrost danner parafin som sætter sig i brændstoffiltrene og så kører man altså ikke ret langt, ups godt det var en øvelse. Jeg har så her til morgen tømt min beholdning af filter, så hvis de laver det nummer en gang til indenfor de næste 14 dage, ja så er KFOR 19 nedkæmpet!

Til sidst lidt om vejret, nattetemperaturen har sneget sig ned under frysepunktet og det er bidende koldt om morgenen og aftenen. Jeg blev vækket fredag nat af et værre regnvejr som slog ind på min rude, det viste sig morgenen at være 3 cm. sne/hagl i stedet. Sneen fortsatte med at dale hele lørdag formiddag, men det meste er nu tøet igen. Jeg skal dog lige sige, at vågne op til et snedækket bjerglandskab er næsten ligeså flot som havudsigt på Kreta. Dagstemperaturen ligger pt. på små 12 grader og vi har i ugens løb haft det flotteste solskinsvejr, blæsevejr og regnvejr, så det er altså meget afvekslende.

Kong vinter kom tidligt i år.

Ja, sikken en start på ugen, efter jeg fik smidt tasterne sidste Søndag fortsatte Dieselkaosset. Der var ikke rigtig nogen der kunne beslutte sig til et kørselsforbud før op af formiddagen Mandag, det viste sig hurtig at det ikke kun var vores PMVér det var gået ud over, men så godt som alle køretøjer som ikke havde vinterdiesel i tanken. I de store tanke hernede har vi 45000 liter og da franskmændene har leveret vinterdiesel siden 1/11 så skulle det jo ikke være noget problem, men da vi ikke har fået fyldt andet end 15000 liter på tankene i perioden, så var blandingsforholdet i tankene slet ikke klar til at modtage de 15 graders frost som vi kom ned på.

Reparationsdelingen etablerede et sugehold og vi udleverede brændstoffiltre som var det slik, jeg tror selv på at vi i delingen reddede køretøjerne fra sammenbrud den dag og jeg er lidt stolt over at ingen køretøjer står stille pga. filter mangel. Sjovt nok så skulle mange jo lige prøve om ikke deres bil kunne starte inden sugeholdet kom forbi – og det kunne den jo sagtens, men 5 minutter senere var der mudder i filtret og så kørte de ingen steder alligevel. 

I denne uge har jeg fået øjnene op for vores Film ordning. Man kan låne 2 gratis DVD film af gangen og selvfølgelig leverer dem tilbage et par dage senere. Det er langt fra de nyeste film de har i biksen, men da jeg ikke har været med på filmfronten de sidste år, så kan jeg sagtens finde nogen film, jeg ikke har set før. Så efter 3 mdr. har jeg fundet ud af at min DVD afspiller virker, herligt.

Onsdag-Torsdag havde vi Chef HOK på besøg og han skulle selvfølgelig deltage i vores længe ventede medaljeparade. Vi er berettiget til at få en medalje allerede efter 30 dages udsendelse, men vi har altså først fået fornøjelsen nu. Cafeteriet havde i dagens anledning dækket op med hvide papirduge og grillmad, så var den dag reddet.

I banko stillingen fører vi stadig med 2 lagkager, så på den front er alt godt. På bankoaftenen var der besøg af en fotograf og en journalist fra Kristeligt Dagblad og jeg skal da lige love for at de var pågående, fotografen stod oven på bordet for at tage billede af pladerne og andre gange stak hun kameraet helt op i hovedet på en. Jeg ved ikke hvornår artiklen kommer i trykken, så i må købe Dagbladet fra nu af………

Meget af ugen er gået med at skrive Blå bog, en bog som vi alle skriver om hinandens nærmeste kollegaer. Det er som regel svært, for det skal gerne være lidt sjovt, men ikke stødende osv. Det er lige med at finde balancegangen. Her er hvad vi har skrevet om hverandre.

__________________________________________________________________________ 

Navn:

Funktion:

Kæle-/ øgenavn:

Motto:

Fremtid:

Birger Kjærulff

SF FEKS

Luffe/Mr. Monk/ Hylden

SAP lyver aldrig eller FEKS samlet

SAP Guru

Birger er Reparationsdelingens SAP Guru og han hjælper gerne når SAP ikke forstår os. Hans søgen efter SAP-viden stopper aldrig, så han vil helt sikkert være FEKS-soldat for evigt. Så kan han også kører hans små SAP kurser for unge SAP-elever, som også søger den ultimative SAP oplevelse.Når store fejl eller mangler dukker op i SAP, iværksættes Birger eller bedre kendt som Mr. Monk i en større efterforskning for at finde det endelige svar.Birger’s medarbejder nr. er blevet oversat i SAP til at være = RESISTOR

Navn:

Funktion:

Kæle-/ øgenavn:

Motto:

Fremtid:

Henning Mathiesen

FEKS

Henning i Presenning

Det er en skodkodificering

Maler på et Volvo værksted

Henning er altid glad, og det smitter. Han er i sit rette element når han kan hjælpe andre. Det gælder både en snak om hjertesorger eller gamle Volvoér. Han er en stor fortaler for at Stamdata i SAP er korrekte og udbryder gerne ”skodkodificering”, hvis nogen gud forbyde det, har skrevet et bogstav med lille. Som formand i Gimle har han haft svært ved at accepterer, at årets julesild ikke skulle svømme i snaps.Henning’s medarbejder nr. er blevet oversat i SAP til at være = DISPLAY

Navn:

Funktion:

Kæle-/ øgenavn:

Motto:

Fremtid:

John Nielsen

FEKS 3 mdr.

John Holmes

Hva´ heer deet !!!!

Hundetræner (nok mest tøjdyr)

John er sektionens stille mand, men alligevel har han en mening, og en forklaring på alt, mellem himmel og jord. John er også på trods af hans alder en FUT nørd, han tager gerne ekstra løbeture (så vi andre slipper) også selv om han har en fibersprængning, den skal jo løbes væk er forklaringen. John har brugt tid på, at opfinde smarte og højteknologiske våbenholdere, så en mulig fremtid kunne også være opfinderJohn’s medarbejder nr. er blevet oversat i SAP til at være = CUSHION

Navn:

Funktion:

Kæle-/ øgenavn:

Motto:

Fremtid:

Johnny Ryan Helgarts

FEKS 3 mdr.

Snorkeren / Johnny Helium

Det har vi i Holstebro

Super Surfer eller Spammer

Johnny larmer 24/7/365, det er dog uvis om han larmer mest i vågen eller sovende tilstand. I samme ånd har han omdannet kontoret til et diskotek, hvor hans højre ben følger bassen så hele kontoret gynger. Han er mester i at sende SPAM mail rundt med mere eller mindre ”lydigt” indhold. Han vil gerne gøre alle tilfreds, så han er lynhurtig inde i SAP for at undersøge om det er noget vi har… eller har købt før….. eller de har i Holstebro… Johnny’s medarbejder nr. er blevet oversat i SAP til at være = STIFT

Navn:

Funktion:

Kæle-/ øgenavn:

Motto:

Fremtid:

Mads Bay Christensen

RESMAND

Kooi App Mads

Ja-Ja, Gaaaaab

Den første officer med overblik

TRR

Unge Mads er sektionens multimand. Der findes opgaver han har løst, som ikke er opfundet endnu! Han løser opgaver lige fra brandmand til fejekone. Han er som alle unge træt om morgenen (meget træt). Hans morgenmad består af en Cocio på Kuffen, så er han klar og går frisk til jobbet. Han er en, af de få mennesker der har brændt en harddisk af, ved at spille Pocket Tanks. Kooi Appen er hans førstefødte og han vil aldrig glemme den.Mads’s medarbejder nr. er blevet oversat i SAP til at være = PAKDÅSE

Jeg har også haft fornøjelsen af at være Sagsbehandler udsugning i ugens løb. Det tog en hel formiddag at finde en ventilator som kunne imødegå kravene fra vores vicevært. Jeg fandt en´ som flyvevåbnet havde købt tidligere, og som jeg kunne finde noget dokumentation på, på internettet. Og når det kunne bruges af flyverne, så må det også være godt nok til os. Det var så de 20.000 kr.

Vores optælling har stået stille et stykke tid, men Mads fik lige talt 400 lokationer i fredags, så er der da dem mindre. Det er jo 1 advent i dag, så i aften skal vi have julegløgg, klippe klistre bage aften og der skal tændes juletræ. Ren RÅHYGGE.

Hold kæft det var godt.

Halløjsa så er det blevet tid til ugens opdatering fra Kosovo. Sidste søndag sluttede jeg af med at fortælle at vi skulle klippe, klistre, så der vil jeg også starte denne gang. Aftenen skulle foregå i cafeteriet, men de mange mennesker, klavermusik mm. blev lidt for meget jul for mit vedkommende så jeg fulgte i hælene på vores våbenmekaniker Michael op på vores værksted hvor han havde planlagt at lave en kæmpe julestjerne. Vi brugte faxpapir til at lave 7 meter lange strimler som vi så skulle flette sammen til stjernen. Det havde Michael heldigvis fuldstændig styr på, så jeg skulle bare holde her og der. Stjernen blev ca. 60 cm. høj, men den kan altså laves flottere må jeg tilstå, faxpapiret er lidt for tyndt.

1/12 og frem til den 24/12 har Tommy arrangeret at alle i reparationsdelingen skal mødes kl. 1500 i ”pusterummet” til et afsnit af ”Jul på Vesterbro”, så der sidder vi nu og hygger hver eftermiddag. Når (nogen) har dummet sig, eller (andre) har fået en ekstra god lønseddel så er der endda kage på bordet. Der værste ved disse afsnit er at Stewart har en øl kalender, misundelse er jo en grim ting, men så har jeg da heldigvis en skrabekalender fra Mette i stedet for.

Vores nye FEKS Johnny er ”næsten” frivilligt blevet meldt ind i cafeterieudvalget og det har jeg ikke været sen til at drage nytte af. Det har absolut sine fordele at sidde 3 meter ved siden af, en af dem som har indflydelse på menuen, så efter lang tids lasagne tørke så er lasagnen igen kommet på menuen.

Så har vi også haft en journalist og en fotograf fra Aftenshowet/DR 1 på besøg. De har lavet ikke mindre end 3 indslag som skal vises i aftenshowet på et tidspunkt, jeg skal nok skrive hvornår hvis jeg får chancen for det.

Nå, så skal vi til det: HÅNDBOLDLANDSKAMPEN mellem Frankrig og Danmark og en opvarmningskamp mellem Rumænien og Ungarn. Turen startede allerede her i lejren hvor TV2 og Kristine Andersen havde taget turen fra Makedonien for at overrække os reklametrøjer, flag og ansigtsmaling fra GF forsikring. Vi fik trøjerne og en lille peptalk fra Kristine og så var vi klar til at tage til Skjopje. I bussen blev vi malet i ansigterne og der blev indgået væddemål med de 6 Franskmænd som vi også havde med, om kampens udfald.

Så er Michael og Jeg klar til Kamp

Vi ankom til stadion ca. 1 time før første kamp og af en eller anden grund skulle vi stå og fryse uden for stadion i et kvarter. Der var flere betjente end der var danske tilskuere og vi blev alle kropsvisiteret ved indgangen. Folk fik frataget deres lightere og pindene til vores flag. Ind kom vi, og jagten gik nu ind på at finde et sted hvor vi kunne købe noget mad og en øl. Ingen af delene fandt vi, der var kun en bod med Makedonske souvenirs og en hvor man kunne købe sodavand, hvis man ellers havde nogle Makedonske pap penge. (var det ikke et EM vi var kommet til).

Henning og Kristine i et FAN øjeblik

Da det danske og franske hold skulle til at løbe på banen for at blive præsenteret samt spille nationalsangene så gudhjælpemig om ikke de Makedoniske officials stod klar med det ØSTRIGSTE flag, det kunne ellers have været smukt, men VI fik råbt højt og vist dem hvordan et Dansk flag ser ud og langt om længe var der da en der kiggede lidt nærmere på det flag de stod klar med og så kan der nok være han fik travlt. SØRGELIGT.

Selve kampen gik som i sikkert ved fint, vi vandt med en enkelt pind og vi kunne nu moppe de 6 franskmænd hele vejen hjem til lejren, hvor vi landede trætte og hæse kl. 0200. Jeg vil gætte på at i hele hallen var der ca. 60 danske tilskuere og 9 franske så det er ikke meget støtte pigerne får på udebane.

Torsdag aften var der 1001 nats eventyr tema i lejren. Cafeteriet havde lave Libanesisk mad (smagte anderledes, mærkeligt nok) og Chefen havde inviteret hans svigerinde Anne Barner Sarp herned for at underholde med mavedans. Ikke at jeg kan se forskel på en god og dårlig mavedanserinde, men hun er danmarksmester i disciplinen så hun må jo være god. Samme aften skulle vores eget band ”det tilgår” spille 1 times tid og de var noget bedre end jeg havde forventet.

Dagen efter var alle pigerne i lejren inviteret til en undervisningstime i mavedans, så de kunne lære at ryste med ballerne. Mænd var forment adgang, men hvem ville ikke gerne have været en flue på væggen i det lokale. Jeg er sikker på at jeg også ved hjælp af en rystepudser godt kunne vrikke med bagtøjet lige så godt som Anne kunne!!! Der var i øvrigt flere i lejren som mente at det burde hedde JELLY dancer og ikke Belly dancer……

Flot og fejene ser det ud

Her til sidst vil jeg med tungt hjerte fortælle at Henning og Johnny er blevet ramt af julesyge, deres forbillede Gertrud ville med det samme kigge under sofaen for at se om hendes store kasse med julepynt stadig var der, hvis hun viste hvor meget de julesyge soldater har pyntet op hernede. Der værste er næsten at de siger at de ikke har fundet den store kasse endnu, tsk. tsk.

Nå, men check disse billeder, de siger vist mere end ord:

Bankostillingen: vi fører nu med 3 lagkager

Optællingen: Pi har i denne uge talt 1100 lokationer

Hjemmefilosoffen:

Glasur burde hedde: glasød.

Hvorfor er æbleskiver runde ?

Der er musik i den sovs!!

Halløj og velkommen til ugens Kosovo nyheder.

Arbejdsmæssigt har det været lidt en død uge, da de fleste af vores mekanikere har holdt status over deres værktøj mm. ja, så har vi heller ikke det store at lave. Vores værktøjs optælling tog ikke meget mere end en formiddag og det største problem var at finde et par sløringsnet som var blevet gemt væk på Hold 16.

Ugens bedste nyhed må være vores bankostilling hvor vi i tirsdags virkeligt trak fra i det samlede regnskab. Udover at vinde lagkager så vandt Thomas også et gavekort på 20 boller og en grydefuld Cacao, dem kan han jo ikke spise alene, så han har allerede valgt at indløse gavekortet i morgen til ”Jul på Vesterbro”

Torsdag-fredag skulle Søren Gade have været på besøg og bl.a. været med til medaljeparade for de sidste Danskere (Johnny), men han var blevet syg så paraden blev holdt uden ham. Nu mangler vi ”forhåbentlig” kun en medaljeparade, nemlig for franskmændene.

Så er der julehygge på værkstedet

Susannes minde

Gazivode søen er en kunstig sø som i sin tid blev bygget for at lave et vandkraftværk. Det er bygget af Serbere og ligge også i serbisk område i dag. For os at se virkede anlægget ikke, men hold da op et bygningsværk, det er ikke bare en lille sø som er blevet dæmmet op, nej nej det er kæmpestort og burde kunne lave en masse strøm til landet. Det er svært at forklarer hvor meget vand der er i søen, men det siges at hvis dæmningen bryder sammen så vil vores lejer blive oversømmet, og vi ligger altså 20 km. derfra. Det er dog ikke sikkert at Kosovo albanere vil smide penge i projektet så det kommer op og kører igen, og hvis de så endelig gjorde er det ikke sikkert at kosovo serberne ville sælge strømmen til en fair pris. Den slags indviklinger er der kun alt for mange af hernede!!!!

Gazivode dæmningen

Her er lige et par liter vand

Hjemmefilosoffen:

Kan man kører som en brækket arm, med et brækket ben?

Bankostillingen: vi fører nu med 6 lagkager

Fader julebryg.

Du som er i flasken,

hellige vorde din smag,

komme din rus.

Ske din vilje i hovedet,

Såvel som i maven.

Giv os i dag vort daglige glas

Og forlad os vor fornuft,

Som også vi forlader vores besindelse

Led os blot i fristelsen,

Men fri os fra de onde tømmermænd.

Til dit er riget, magten og æren i al evighed…

Skål og husk på: Så længe vi er stive, er vi i live…!

Min fantasi rækker ikke!!!!

Hej derhjemme og godt Nytår til jer alle. Dette brev bliver lidt specielt da det vil dække over tiden helt fra midt i december og så indtil i dag, sådan går det jo når der er ferie midt i det hele.

Mandag d. 15/12 var jeg så heldig at ”blive inviteret” med på en tur til Camp Bondsteel. Det er den amerikanske lejr og den er som alt amerikansk stor og flot, det er den største lejr som amerikanerne har bygget siden anden verdenskrig. Løber man en tur rundt langs deres perimeterhegn, ja så har man løbet en maraton. Til sammenligning så er vores 1,4 km. Jeg havde satset på at træne mit shoppinggen i form af nogle fede T-shirts, men de havde det sædvanlige junk som man kan købe alle steder hernede.

Tirsdag var der arrangeret fælles julespisning i delingen. Det var en dum dag, da det jo konfliktede med vores Banko aften. Det problem forsøgte festudvalget at løse ved at inviterer KFUM pigerne med til middagen. Så troede vil selvfølgelig at alt var i den skønneste orden da pigerne jo ikke både kunne deltage i festen og samtidig afholde Banko. Men pigerne sendte en mail ud til alle hvor de i stedet for at aflyse bare udsatte Bankoén med en halv time så gode råd var dyre og løsningen blev at festen ”næsten” blev afbrudt for os bankodeltagere så vi kunne deltage i Bankoen. Da det så kom til stykket så var der ikke nogen der mødte op til Bankoen ud over os fra Reparationsdelingen så bankoen blev alligevel aflyst og vi gik tilbage til festen medbringende ALLE lagkagerne…

Onsdag havde vi langt om længe, med Henning i spidsen, fået arrangeret en aften hvor vi FEKSere kunne komme ud og spise sammen. Det endte med en rigtig hyggelig aften på restaurant KALAJA. Mads havde brandvagt den dag så han måtte skaffe en stand in, så han også kunne komme med. Samme aften druknede en af vores køretøjer i floden Ibar. Normalt er det muligt at krydse floden når det er lavvande altså i sommerhalvåret, men det skulle åbenbart lige prøves i december måned også. Da vores bjærgningsfolk kom derned sad besætningen oppe på taget af køretøjet som man i øvrigt kun kunne se 30 cm. af.

Torsdag var jo dagen før jeg skulle rejse hjem, så jeg fik ikke lavet alverden, men Mads var i tællehumør så vi fik talt 1500 lokationer. Det var også dagen hvor Forsvarschefen kom på besøg, han samlede hele lejren til en briefing hvor han fortalte om forsvaret visioner mm. han afholdt også en spørgerunde, så manden på jorden kunne stille spørgsmål til toppen af lagkagen. Det er ikke hver dag det sker. Efter briefingen skulle han rundt og se lejren som alle de andre gæster har været. Turen er nu blevet benævnt Tour de COR, jeg skulle som sædvanlig åbne for Fekseriet så han kunne se lagret. Han var i snakke humør så han var laaaang tid om at komme rundt, og da han kom til lagret fik vi også en snak manglende FEKSere i forsvaret og langsomme EDB systemer. Jeg kom ikke væk fra kontoret før kl. 2200 og da jeg skulle op kl. 0300 og IKKE havde pakket endnu, så jeg havde travlt.

”Ferien” i DK er et kapitel for sig og ikke et jeg vil skrive om her, men flyveturene skal i lige hører lidt om. På en af ruterne hjem, kom jeg til at sidde ved siden af en fra Johovas Vidner, DET VAR EN LANG FLYVETUR og jeg gjorde hvad jeg kunne for at vende den kolde skulder den rigtige vej. På den sidste rute herned fra Wien til Pristina blev flyet skrottet pga. tekniske problemer, de fremskaffede dog hurtigt et andet fly så forsinkelsen var til at overkomme, men man er altid sådan lidt betænkelig ved situationen. Da vi skulle lande i Pristina var der snevejr så vi fløj rundt og rundt indtil de havde fået ryddet banen på landjorden. Betryggende tænkte jeg, men da vi var 10 m. over jorden og jeg forventede at kunne se SORT asfalt, ja så lignede landingsbanen altså motorvejen mellem Frederikshavn og Aalborg på en vinterdag. Det vil sige masser af snesjap over det hele og normalt skal man så, så vidt muligt holde sig fra bremsen, men det kan man ligesom ikke i en flyvetingest da landingsbanen jo altså stopper på et tidspunkt. Ned, kom vi også uden brug af kobling.

Så vidt jeg kan bedømme på kollegaerne hernede så har de haft en god jul/nytårsaften og sandelig om ikke der også lå julegaver til mig og ventede:

Fra Forsvarsminister Søren Gade har jeg fået en indgraveret guldbelagt Cross kuglepen, det var noget flot og uventet.

Fra Trænregimentet har jeg fået et håndklæde og en indgraveret termokop.

Fra Fagforeningen CS har jeg fået en indgraveret termokop.

Fra Danilog har jeg fået et håndklæde.

Fra Stabskompagniet har jeg fået 2 t-shirts.

Fra Commander har jeg fået en nøglering og 2 gummiarmbånd.

Julepynten er taget ned og erstattet af Nytårspynt.

Julemanden har også været på besøg.

Hjemmefilosoffen:

Hvad sker der hvis en ildflue flyver op i røven på en krudtugle?

For helvede det er koldt!

Halløjsovs alle sammen, så er det blevet søndagstid igen igen. Det har været en pokkers kold uge og sneen har ikke haft en chance for at smelte, da temperaturen ikke har været på den gode side af nul. Det koldeste jeg har set er -15 grader, men det var en morgen ved 0700 tiden. Jeg gætter på at den nat var temperaturen nede på -18 grader. El radiatorerne kører på højtryk over hele lejren, og her på kontoret står de 4 vi har på max. På trods af det, sidder vi nogle gange med overtøjet på for at holde varmen. De her containere vi bor og arbejder i, er mildt sagt noget utætte og varmen fosser ud, det giver nogle rigtig flotte istapper. Mads har været ude at ”plukke” lidt og den længste han har fundet er 120 cm.

Et par vinterbilleder fra lejren.

Mads vil gerne være officer, her er ved at "træne" i form af Supermand.

Hjemmefilosoffen:

De forbandede mekanikere !!!!!

Hvad er forskellen?

Far, du har et soldat, hvad er så forskellen på et almindeligt gevær og et maskingevær?

Joh, forstår du sønnike: et almindeligt gevær, der er som når jeg taler.

Og et maskingevær, det er som når din mor taler……

Så er optællingen overstået.

Halvdelen af ugen har været præget af minus grader og vi har igen rundet de -15 grader om natten, det har gjort at folk har skruet op for elradiatorerne og dermed presset vores generatorer til det yderste. Generatorerne har da også slået fra, 3 gange i ugens løb og når de gør det, så er der intet der virker i lejren.

En flagstang kan bruges til mange ting

Den spæde start

Lige et kilo mere......

Tillykke med de 25 år.

Hjemmefilosoffen:

De forbandede mekanikere !!!!!

Hvad for man?

Hvad får man hvis man parrer en Jægersoldat og en Kommunalarbejder?

    En dræbersnegl!!!!!

Sidste søndag lukkede redaktionen kl. 1200, men om eftermiddagen tog FEKSER folket på en lille Søndagsudflugt. Først kørte vi ned over Austerlizbroen, som er den berygtede bro over Ibar hvor al balladen mellem Kosovo Albanere (KOA) og Kosovo Serbere (KOS), altid bryder ud. I hovedtræk bor KOS nord for floden og KOA på den sydlige del. Der har været mange kampe på den bro gennem årene og det vil der nok også komme igen, men vi har været rimeligt forskånet for ballade derinde, heldigvis.

Dernæst gik turen forbi Trepca minen, vi forsøgte at ramme Tito´s vugge, men kørte altså lidt forkert i første omgang. Det gjorde nu ikke noget for de to ting hører uløseligt sammen. Trepca´s minen er en mine/fabrik som i tidernes morgen udvandt bly, zink, sølv, guld mm. Desværre forurenede den så meget at KFOR mere eller mindre med magt lukkede fabrikken i årene omkring årtusindeskiftet. Der går mange historier omkring den høje skorsten, for det første er den 320 meter høj, hvilket er Europas højeste, for det andet siger nogle at der ikke var noget sug i den (det kender jeg godt fra brændeovnen derhjemme), og at ”man” lavede et hul i skorstenen, i en højde hvor det ikke var sundt for helbredet længere. Det har helt klart kostet på levealderen hos de ansatte.

Trepca´ fabrikken

Udvindingen fra minen har ikke været af den højeste standard og det siges at disse slagger affaldsbjerge sagtens kunne køres igennem en morderne udvindingsprocedure en gang mere, og stadigvæk gøre det rentabelt. Der går også historier om at, der går folk og rode i affaldsbjergene for at finde guld, det er sikkert sundt!

Et af slagger bjergene.

Den afkortede levealder blandt de ansatte fører mig til næste punkt på dagsordnen. Tito´s Vugge som vi kalder den, er et særpræget monument (et andet ord for grimt), rejst til minde for minearbejderne fra Trepca minen. Den hedder Kodra Minatahore (minearbejdernes høj).

Johnny og jeg fylder ikke ret meget foran Tito´s vugge

Sidste punkt var Tyrker borgen. Igen er det noget vi kalder den, selvom den rigtig hedder Zvecan Fortress (på engelsk). Borgen blev bygget fra år 527 til 565, så det er en ældre herrer vi har med at gøre. Der er da heller ikke meget tilbage af den, men den har haft stor historisk betydning for Mitrovica området igennem årene. Ikke mindst i de år hvor minen udvandt guld og sølv. Gå turen derop kan nok tage pusten fra en´ og sjovt nok skulle Johnny fotografere for hver 20 meter. Op kom vi, og udsigten var da også hele turen vær.

Det har ikke været nemt at indtage Tyrker Borgen!

Kl. 0400 mandag morgen kørte vi 25 mand af sted på Rest and Recreation, som vores lille miniferie hedder. Turen gik til Borovets skiresort i Bulgarien. Og lad mig sige det med det samme, det var en super tur og det var skønt at få rørt ski-musklerne igen. Mine ben skulle da godt nok lige bruge 10 min. på, at vende sig til at have brædder under fødderne igen. Områdets størrelse passer fint til en lille miniferie, men jeg ville ikke kunne udfordre mig selv i en hel uge og da slet ikke når nogle af løjperne var lukket pga. manglende sne.

Borovets by night.

Nu er det blevet søndag igen og FEKSERNE har igen været på tur, denne gang havde vi 3 ekstra turister med, så det ender nok med at vores turer, bliver mere attraktive end præstens. Denne gang kørte vi syd over til Solsortesletten for at se området hvor kristne serbere, bosnier og albanere sloges mod tyrkere i år 1389. Er det så vigtigt? Ja for de kampe og den historie, der er skrevet på den slette i årene frem til nu, er delvist grunden til at Serbien gør krav på Kosovo i dag. I 1953 blev der rejst et monument af serberne og det står altså i dag i overvejende albansk område.

Kosovo Polje´ også kaldet Solsortesletten.

I 1999 forsøgte albanere at ødelægge monumentet, men det lykkedes ikke og siden da har der været KFOR styrker på stedet 24/7/365. Bare navnet Kosovo er der også ballade om hernede, nogle kalder det Kosova og forskellen er stor. Begge ord kommer fra det serbiske ord ”kos” som betyder solsort. Kosovo er en forkortelse af kosovo polje´ som betyder solsortesletten. Albanerne vil åbenbart ikke have et navn som stammer fra Serbien, så de kalder landet Kosova, mens det internationale samfund har brugt Kosovo i flere år og Kosovo navnet er da også det neutrale ord for landet. En ting er sikkert, man skal IKKE sige Kosova, hvis man står og snakker med en serber.

Det var vist nok historie time for denne gang……

Hjemmefilosoffen:

Cut 6 mm. around the Moon.

Hørt i cafeteriet!

Hør, kok. Hvis du lægger låg på gryderne, så kommer der mindre støv og skidt i maden.

 - Pas dig selv, soldat. Din pligt er at forsvare dit fædreland.

- Ja. netop. At forsvare mit fædreland, ikke spise det.

Lad mig starte med at fortælle noget jeg har glemt, nemlig at da jeg kom hjem fra skituren i Borovets, så havde vores it folk og kommunikations medarbejdere fået installeret noget nyt udstyr, så nu har vi en hurtigere EDB forbindelse hjem til DK. Det lyder måske ikke af noget særligt, men jeg kan mærke på ømheden i min begyndende musearm, at den er for nedadgående og arbejdslysten foran pcén har også fået et hak opad. Godt for hold 20 at der var nogen på dette hold som gad kæmpe kampen for dem, for vi når ikke at få meget gavn af forbindelsen.

Trepca Minen
Det grå hejseværk lige oven over, hvor vi går er elevatoren!

Hvad der skete med de 400 serbere ved jeg ikke, men i dag er der ansat 600 albanere der og på sten-knusnings-sorterings-centralen til sammen. Vi blev vist rundt af en ældre Ingeniør og han fortalte at minen bestod af 11 etager ned i jorden med 60 meter mellem hver etage og at vi skulle ned på 10 etage, hmm betryggende, kun 600 meter ned!!!!!!!

På de 11 etager var der tilsammen 600 km. (lyder utroligt, jeg har måske hørt forkert!) kanaler ind og rundt i bjerget og vores guide fortalte med stolthed at de aldrig havde haft alvorlige ulykker med sammenstyrting, som jo er set i Kina og Rusland. Han sagde at man kunne se på musene om der var røre i undergrunden (jordskælv mm.), hvis musene løb forvirret rundt, ja så var det med at komme op. Jeg så nu slet ikke nogen mus, hvad mon det betyder, er det godt eller skidt?

Ned kom vi, med elevatoren som sikkert stammede fra 1930 og mit første indtryk var at der var varmt, og luften virkede ren. Jeg havde egentligt forventet det modsatte. Varmen kom fra undergrunden og den friske luft kom fra et luftfriskningsanlæg som var meget effektivt i nærheden af elevatoren, men da vi senere kom ind i bunden af kanalerne var luften mærkbart dårligere og varmen var vel på de 30 grader. På toppen havde vi set en skorsten og jeg troede selvfølgelig at det var almindelig røg som kom op af den, men vores tolk Bobby sagde at det var damp fra varmen i minen. Hurra for jordvarme, den energi må da kunne udvindes.

Skorstenen der "emmer"

10 Etage med elevatoren i baggrunden.

Bare gå efter lyset, year right.

Læg mærke til hvor det "glimter" i baggrunden.

Mig og trillebøren.

Bobby kalder overfladen og Jan beder en bøn.

Omklædningsrummet.

ME FATI betyder Held og Lykke!

Lagkage holdet med den "flotte" pokal.

Hjemmefilosoffen:

I am leaving on a JETPLANE.

En soldat, udstationeret i Kosovo, fik et brev fra sin kæreste. Hun skrev følgende:

"Kære Morten, jeg må desværre bryde vores forhold. Afstanden er alt for stor. Desuden har jeg været dig utro to gange, selvom det ikke betød noget for mig, så føler jeg ikke der er retfærdigt for hverken dig eller mig. Vil du være sød at returnere billedet af mig. Mona"

Soldaten, som selvfølgelig blev rasende, spurgte sine soldaterkammerater om de kunne gøre ham en tjeneste. Han skulle låne billeder af kærester, søstre, kusiner osv. Da han havde samlet alle billederne - 57 i alt og selvfølgelig kun de flotteste piger var udvalgt - skrev han følgende besked og lagde sammen med billederne, som han sendte til Mona.

"Kære Mona, jeg beklager, men jeg kan ikke helt placere dig. Kan du ikke tage dit billede ud af bunken selv, og så sende resten retur til mig? Pas godt på dig selv. Morten"

Ja så er tiden endelig kommet til det sidste brev, i hvert fald hernede fra Kosovo. Om jeg laver en lille slutopdatering på rejsen hjem og afviklingen i Aalborg, det vil tiden vise.

Mange derhjemme vil nok spørge, om det har hjulpet noget at vi er her i Kosovo, spørger man cheferne, samt diverse ministre som har været hernede så er svaret et stort Ja, spørger man mig så er svaret også ja, men hold da op hvor er det et laaangt sejt træk og der er ikke ret mange enkelthold som egentlig har gjort en forskel. Hvis lokalbefolkningen hernede, vil huske KFOR 19 (det tvivler jeg på de vil), så er det fordi at vi har været med i det lange træk, og måske allermest fordi det var os som sørgede for at der kom 24 Tons tøj herned.

Tirsdag var min faste marchmakker Tommy og jeg ude at gå NSE marchen, som er en kortere march en Dancon marchen, men til gengæld i ekstremt hårdt terræn. Turen var et sted mellem 18-19 km. og det gik vel op og ned i de 13-14 km. som sædvanlig med 10 kg. på ryggen. Når man ikke kender distancen helt nøjagtig, så er det fordi at biler ikke kan kører alle de steder hvor vi gik og disse ufremkommelige steder er så blevet målt med en lineal på et kort, altså i luftlinie hvor vi faktisk gik op og ned i højdekurverne.

Fornøjelse på turen var så som så, selvom vi gik i et fantastisk naturområde, så havde jeg ikke det store overskud til at nyde det, da jeg var ramt af, snotte feberen. Tommy kaldte mig for lokomotivet hver gang vi gik op af bakkerne fordi jeg pustede og stønnede. Jeg havde simpelthen problemer med at trække vejret da min næse var blokeret og han fandt ud af hvor alvorligt det var, da jeg sagde ”nej tak” til et stykke chokolade.

I dag er jeg glad for at jeg tog med på turen, men det var lange 3 timer og 45 min. i tirsdags.

Sent onsdag kom min afløser Frank herned og vi har været godt i gang med at overdrage biksen til ham lige siden. Jeg gav ham linket til denne ugebog for længe siden og det var rart at hører at både ham og hans familie havde draget nytte af at læse i den. 

Torsdag havde jeg vagt og torsdag-fredag havde vi Forsvarsminister Søren Gade på besøg. Han skulle have været her for længst, men har måttet melde afbud pga. sygdom. Han gav os den sædvanlige peptalk og fik den sædvanlige rundtur i lejren også var det ellers hurtigt hjem til DK, hvor han skulle forklarer hvorfor vi igen har brugt for mange penge i forsvaret. Han havde ikke engang tid til at svare på spørgsmål, lidt synd når nu han var rejst herned.

Lørdag skulle vi aflevere det meste af vores udrustning som skal sendes hjem til Danmark. Det plejer som regel at være et stort cirkus da Militærpolitiet som regel vil kontrollere en masse tasker for smuglervarer. Vi slap dog nådigt, da en hidkaldt narkohund havde gennemsnust alle vores tasker, fik vi lov at pakke dem i en container. Nu er det så spændende hvor meget Toldvæsnet vil kontrollere i DK.

I dag søndag, er jeg blevet hjemløs, da jeg har måttet flytte ud af min beboelses container og ind, i en af mine reservedelscontainere. Her skal jeg så bo blandt våben stumper de sidste 3 nætter. Udover flyttevirksomheden så har FEKSERNE igen været på køretur, denne gang sammen med Per og Jan. Vi tog endnu en gang ud til Gazivode søen for at nyde den flotte natur i det område. Det endte så med at vi kom op på nogle lidt for små grusveje med nogle lidt for store huller, så lige nu står Per og Jan og udskifter et motorophæng som ikke kunne klarer strabadserne. Det er en af fordelene ved at have en mekaniker med på turene.

Denne natur slår alt

Hjemmefilosoffen:

To Beer or Not to Beer!

Det var slut på denne mission, på onsdag er jeg Leaving on a Jetplane.

PS. Til mine niecer: Dette var ugebogen for denne gang, jeg håber i er tilfredse med udfaldet?